En dagstur til Taroudant

mobil-billeder-20183

Processed with VSCO with a4 preset

Sidste gang jeg var i Agadir havde jeg også fornøjelsen af at opleve den smukke by Taroudant, men den dag hvor vi var afsted var der desværre virkelig overskyet og dårligt vejr og selvom byen stadig var super smuk, så var det noget helt andet at opleve den i høj solskin.

Vi tog afsted fra vores hotel allerede om formiddagen, for turen til Taroudant tager godt og vel halvanden times tid og når man er afsted med 10 bloggere, så tager den endnu længere. Vi havde et par stops undervejs, blandt andet i en appelsin plantage og ved en hyrde der havde dromedarer og det kan godt tage lidt tid når alle skal have det perfekte billede. Det var nu meget sjovt og bestemt ikke noget der gjorde noget, men desværre betød det at vi ankom til Taroudant lige i tide til at souken lukkede ned pga. fredags bøn. Det var lidt ærgerligt, men samtidig en meget speciel oplevelse at gå rundt i den tomme souk, som var blevet forladt til fordel for moskéen.

Men nu var det heller ikke souken som vi var taget afsted for, men derimod de meget smukke omgivelser som Taroudant har at byde på. Byen er indrammet af muren som I ser ovenfor og alle bygninger er i varme lyserøde nuancer. Virkelig en drøm for enhver Instagram nørd.

Vi besøgte det populære Palais salam, hvor vi faktisk spiste frokost sidst vi var afsted og selvom omgivelserne derinde er rigtig smukke, så var maden bestemt ikke noget at skrive hjem om. Der var vi noget mere heldige med maden på denne tur, hvor vi besøgte en lille cafe lige udenfor murene, som jeg simpelthen har glemt hvad hed.

Selvom vi kun var afsted i 4 dage, så kan det bestemt anbefales at tage en dags tur til byen, som virkelig er anderledes end selve Agadir og knap så turistet. Og så kan det selvfølgelig anbefales ikke lige at ligge turen på en fredag, hvor de fleste holder fri. Det har jeg i hvert fald lært til næste gang.

 

Vores ophold på Hyatt place Taghazout bay

hyatt-place-1

Set i bakspejlet havde det nok været smart at skrive de her marokko-indlæg mens det stadig stod helt frisk i min hukommelse, men tiden og overskuddet har simpelthen ikke lige været der. Jeg skal dog gøre mit bedste for at gengive vores oplevelser så godt som muligt alligevel!

Som jeg nævnte i et tidligere indlæg var det ret sent at jeg besluttede mig for at tage med på turen og derfor blev hele forberedelse processen selvfølgelig også forhastet. Efter at jeg havde sagt endeligt ja og givet mine oplysninger til booking af fly og hotel gik der flere dage før jeg modtog det endelige program og hvis jeg skal være ærlig, så var jeg faktisk lidt i tvivl om turen blev til noget, men eftersom at jeg allerede havde været på pressetur til marokko med marokkoeksperten før, tog jeg chancen og tog fri fra mit arbejde.

Da programmet endelig kom var det første jeg gjorde selvfølgelig at google hotellet som vi skulle bo på, Hyatt place Taghazout bay, som ligger cirka 15min kørsels uden for Agadir. Og hold nu op hvor så det lækkert ud! Det var på alle måder meget anderledes fra det sidste hotel som vi boede på, Atlantic palace og selvom det også var virkelig lækkert og med mere autentisk marokkansk stemning, så glædede jeg mig alligevel meget til at besøge Hyatt, som er lidt mere luksus præget og eftersom at det er en kæde, var det selvfølgelig ikke helt så marokkansk indrettet.

Vi ankom til hotellet onsdag aften, hvor vi lige fik 10 min til at finde vores værelser og friske op, inden vi skulle ud og have velkomst drinks i en af deres private villaer, hvor overstående billeder er taget. Alle villaerne var alle udstyret med egen pool og teresse og her var der linnet op med massere snacks, pindemadder og drinks, så vi fik lagt en god bund inden vi skulle videre til aftensmaden som var en stor buffet på selve hotellet. Maden generelt var ikke noget at råbe hurra for, men der var noget for en hver smag, så det var bestemt ikke sådan at vi gik sultne i seng og udvalget skiftede fra dag til dag, så man blev ikke træt af det selvom vi spiste der flere aftner.

 

hyatt-place-2

Processed with VSCO with dog1 preset

De efterfølgende dage havde vi et tæt pakket program udenfor hotellet, så vi fik først rigtig mulighed for at nyde den fantastiske pool på vores sidste dag hvor vi havde en del fritid. Det var virkelig lækkert og tiltrængt at koble godt og grundigt af og lige få muligheden for at få en lille smule kulør inden turen igen gik til denmark.

Området omkring hotellet brugte vi ikke så meget tid i, men selve hotellet havde både en rigtig fin spa afdeling og deres egen golf club som vi også besøgte kort. Derudover var der mange surf strande i kort afstand til hotellet og der kørte shuttle busser ind til Agadir med jævne mellemrum, så der var bestemt mulighed for at komme ud og lave andet end bare at dase ved den lækre pool.

 

hyatt-place-3

 

London guide og et nyt polaroid kamera

london-guide-tips

I dag skal vi snakke om to ting. Den ene ting er mit nye polaroid kamera, som jeg fik penge til i fødselsdagsgave af mine forældre og bedstemor. Hvor fint er det ikke lige? Jeg har længe ønsket mig et polaroid kamera, men har været meget i tvivl om hvilket jeg skulle vælge og så har det også holdt mig lidt tilbage at det er så dyrt at købe film til dem. Men jeg synes bare at det er en rigtig fin ting at have med hjem fra ferier eller andre arrangementer som man gerne vil mindes, så lige inden vi tog til London besluttede jeg mig for dette Instax Mini 90, som kan lidt mere end det klassiske Instax mini og samtidig ser super cool ud. Vi havde det selvfølgelig med til London og det kom der så de her billeder ud af og selvom man sagtens kan se at jeg mangler lidt øvelse, så synes jeg at de er blevet ganske fine.

Det bringer os så til den anden ting, som det her indlæg skal handle om. London. Efter at have besøgt byen en del gange, synes jeg at det var på tide at jeg delte mine egne tips til byen med jer, så her kommer en ”lille” guide!

 

Se london fra oven

Der er mange forskellige muligheder for at se Londons skyline fra luften og det er helt sikkert en ting som jeg vil anbefale alle at gøre. Den mest populære er nok London Eye som er et kæmpe pariser hjul ved Themsen. Det tager en times tid at komme rundt og efter min mening er turen alle pengene værd. Den her gang, var anden gang, jeg tog en tur i hjulet og vejret var helt perfekt – solrigt og skyfri himmel.

En anden mulighed er The Shard, som jeg desværre ikke selv har haft fornøjelsen af at prøve (endnu), men det er Londons højeste skyskraber og giver helt sikkert et fantastisk udsyn over byen. Et alternativ til The Shard er Sky Garden, som ligger lige overfor The Shard, på den modsatte side af Themsen. Det er gratis at komme ind, men kræver dog at man har booket tid på forhånd. Udsigten fra Sky Garden er virkelig fantastisk – ikke mindst fordi man har perfekt udsyn til The Shard og det får man jo ikke når man er oppe i selve The Shard.

En anden god mulighed er at bestille bord på en af de restauranter, som har adresse i toppen af nogle af de høje skyskrabere. Vi havde bestilt bord til Duck and Waffle, som ligger på 40. etage af Heron Tower og har det mest fantastiske udsyn til The Gherkin. Det var virkelig lækker mad og så kostede det kun den frokost vi havde bestilt, hvilket bestemt var overkommeligt.

Tate Modern er endnu en gratis mulighed for at få et smukt udsyn. På 10. og øverste etage er der nemlig en udsigts terrasse hvor man har virkelig fint udsyn til Millennium bridge og St. Paul. Tate Modern ligger lige ud til Themsen, så selvom 10. etage ikke lyder af meget, har man altså et rigtigt fint udsyn og hvis man alligevel skal en tur på museet, må man ikke snyde sig selv for turen derop.

 

En tur på Themsen

Efter at man har set London fra toppen, kan det også anbefales at se byen fra den store flod, Themsen. Der er mange forskellige bureauer der sejler på floden og en tur koster altså ikke mere end 100 kr pr næse, hvilket jeg synes er givet rigtig godt ud. Turen er guidet og tager omkring 40 minutter. Herfra har man både udsigt til Westminster, Big Ben, London Eye, The Shard og ikke mindst Tower bridge. Det er en nem og hurtig måde at krydse alle de vigtigste attraktioner af på to-do listen og er altså et absolut must-do hvis I spørger mig.

 

Tag på marked

London har et hav af markeder og jeg har efterhånden besøgt rigtig mange af dem. De fleste er dags-bestemte, så derfor kan det godt svare sig at ligge lidt tid i planlægningen hvis man gerne vil have mest muligt ud af sit London-besøg.

Om lørdagen kan jeg anbefale at tage en tur på Portobello Road marked, som er et virkelig hyggeligt gademarked som strækker sig fra den ene ende af Nothing Hill til den anden. Det er især et godt marked hvis man er på udkig efter second hand tøj og brugskunst, men der er også flere boder med blandt andet frugt og grønt og brød. Markedet har åbent alle dage, men er altså bedst om lørdagen eller alternativt fredag.

Et andet lørdags-marked er Borough, som er et rigtig mad mekka. Det er Londons største mad marked og her kan man altså finde alt fra ost, brød og kager til lækker streetfood. Det kan især anbefales at kigge forbi markedet omkring frokost så man kan spise sig mæt i nogle af alle de gode streetfood boder og så er det også rimelig billige priser. Markedet er ret godt besøgt, så det kan godt kræve lidt tålmodighed at komme rundt og få sig noget mad, men jeg synes stadig at det er et besøg værd.

Old Spitalfields marked er også et besøg værd og selvom det er et marked der har åbent alle ugens dage, så er der mest gang i den om lørdagen hvor der er såkaldt ”style market”, hvor der er en masse forskellige designere der udstiller og sælger deres ting.

Om søndagen er især Brick Lane populært. Her sælger de lokale ud af gemmerne og det er altså et virkelig fint marked hvor der er mulighed for at gøre sig nogle røverkøb. Men det er ikke selve Brick Lane markedet, som jeg er mest vild med, men derimod Sunday Upmarket, som ligger i en hal i bunden af Brick Lane. Den her gang var første gang hvor jeg besøgte markedet, men bestemt ikke sidste. Her er der både tøj, accessories, brugskunst og de lækreste mad boder! Vi havde egentlig bestemt os for at tage på Poppies og spise fish & chips, men faldt over markedet ved en tilfældighed og blev altså nød til at prøve nogle af de forskellige lækre streetfood steder. Det er kun om søndagen, så hiv tid ud af kalenderen og spis dagens frokost her!

Hvis man er bare halvt så vild med planter og blomster, som jeg er, så er Columbia Road blomster marked et absolut must-do. Om søndagen bliver hele gaden forvandlet til et slaraffenland for plantenørder og aldrig har jeg set så mange smukke blomster og specielle planter samlet et sted. Flere gange måtte jeg stoppe op fordi der var en blomst eller plante jeg aldrig havde set før. Det er virkelig en god oplevelse. Vi kom tidligt og det kan godt anbefales, så der stadig er fyldt godt op med blomster. Når man har gået en tur mellem alle boderne kan man tage en tur i nogle af gadens normale butikker som ligger bag boderne. Her var også rigtig mange fine specielle ting at komme efter. Vi kunne jo desværre ikke slæbe blomster og planter med hjem i kufferten, men i stedet købte vi en lille lysmølle i en af de hyggelige butikker.

 

En tur på museum i Kensington

Museer i London er gratis og de bedste af slagsen ligger efter min mening i Kensington. De ligger forholdvis tæt hvilket er virkelig dejligt hvis man planlægger at besøge mere end et. Der er i hvert fald noget for enhver smag, så jeg vil bare lige hurtigt gå over mine favoritter

Albert & Victoria er bestemt et besøg værd. Hvis al det hvide marmor ikke er nok i sig selv, så byder museet også på mere end 4,5 millon kunstværker. Det er verdens største museum for dekorativ kunst og man kan altså bruge flere timer på at gå på de mange gange og trapper og studere kunst. Jeg kan i hvert fald.

I en lidt anden boldgade er Science museet, som jeg har besøgt to gange. Begge gange har det været et ønske fra dem som jeg har rejst med, men jeg synes faktisk at det byder på virkelig mange spændende ting. Især de områder hvor man selv skal være aktiv synes jeg er super fedt.

Design museet er selvfølgelig også et besøg værd hvis man interessere sig bare lidt for design. Jeg har kun været der en enkelt gang og vi nåede det desværre ikke den her gang, men næste gang skal jeg helt sikkert forbi igen.

Sidst vil jeg lige nævne Naturhistorisk museum, som ligger lige op og ned af Science museet. Bygningen i sig selv er et kunstværk og indenfor finder man blandt andet en imponerende samling af dinosaurskeletter, som man også ser i filmen Nat på museet. Det er helt sikkert et besøg værd, om man er i området eller ej.

 

Hvor skal man spise?

Uh, der er virkelig mange gode spisesteder i London, så det afhænger rigtig meget af hvad for noget mad man er til og selvfølgelig hvad ens budget tillader. London er ikke en billig by at spise i, så det kan hurtigt blive en dyr affære hvis man spiser på restaurant hver aften, men det er jo selvfølgelig et spørgsmål om hvordan man ønsker at prioritere. Personligt betaler jeg med glæde for at gå ud og spise lækker mad – det er en stor del af det, at rejse, for mig, men jeg har samlet lidt i forskellige prisklasser, som alle er et besøg værd.

Honest burger er i den billige ende af skalaen. Det er en klassisk burgerbar med 6-7 forskellige burgere på menuen som alle kommer med lækre fritter. Især hvis man er studerende kan det anbefales at tage et smut forbi. De kører nemlig med deal på 2 burgere, 2 fritter og 2 gange lemonade for bare 15 pund. Jeg er ikke sikker på at alle kædens resturanter har samme tilbud, men vi benyttede det i hvert fald på den der ligger ved Liverpool street og maden var faktisk så god at vi kom forbi 2 gange på vores korte tur.

Et andet rimelig billigt bud på et godt spisested er Bone Daddies, som servere førsteklasses ramen. Jeg ved faktisk ikke helt om de har andet på menuen – det tror jeg, men det jeg vil anbefale er selvfølgelig en god omgang ramen. De forskellige ramens er delt op i spicy-hed og jeg valgte en mild 2’er, som altså ikke var helt så mild som jeg forventede. Bare et lille tip, hvis I ikke er til stærk mad, men ellers er maden rigtig lækker og samtidig til at betale på et budget.

I den knap så billige ende af skalaen, har vi Maze, som er Gordan Ramsays restaurant. Det er selvfølgelig en oplevelse i sig selv at besøge en af de populære tv-kokkes restaurant, men udover det så var maden altså også lige i skabet. Min kæreste fik nogle kalveben hvor kødet kunne trækkes af i en omgang og jeg fik den mest møre steak jeg længe har smagt. Det var virkelig lækkert, så selvom prisen ikke var helt billig, synes jeg bestemt at det er et besøg værd.

Sticks and sushi kender vi herhjemme fra og det er altså også rigtig lækkert i London, så hvis man er sushi sulten og har lidt hjemve, så ligger der en Sticks and sushi ved Covent Garden som er værd at besøge. Selvom sushi er en af mine livretter, er det faktisk det eneste sushi sted jeg har besøgt i London, men det skuffede ikke.

Sidst men bestemt ikke mindst, vil jeg lige nævne Duck and waffle. Det at restauranten ligger i toppen af Heron tower er i sig selv grund til at besøge stedet – man har den bedste udsigt over hele byen med The Gherkin lige ved siden af. Men udover en fantastisk udsigt, så servere de altså også virkelig god mad. Vi var der til frokost og fik vafler og det er nok den bedste vaffel jeg nogensinde har fået og så var det ikke engang specielt dyrt. Det er en rimelig populær restaurant, så det kræver at man bestiller bord i god tid. Og her snakker vi altså 2 måneder før man planlægger at besøge restauranten.

 

Hvor skal man bo?

Ligemeget hvor man vælger at bo, bliver det nødvendigt at benytte sig af metro. London er en virkelig stor by og det er umuligt at se det hele på gå ben. Efter vores 5 dage den her gang havde vi gået 78 kilometer og det er altså på trods af at vi har taget både bus og metro så ofte som muligt. Så når man skal vælge sted at bo afhænger det mest af hvilket område som man synes er interessant. Jeg har boet i mange forskellige områder af byen og alle har sin fordel. De sidste par gange har jeg dog valgt at bo i området omkring Liverpool street som jeg personligt synes ligger rigtig fint i forhold til mange af de ting som jeg gerne vil. Derudover er det virkelig nemt i forhold til lufthavnen hvis man flyver med Ryanair og det er selvfølgelig også et plus. Næste gang tror jeg dog at jeg vil prøve at bo i Kensington området, da det også tiltaler mig meget – både på grund af alle de flotte bygninger, men shopping mulighederne er også rigtig gode hvis man vil lidt væk fra Oxford street.

 

Puha. Det blev lidt af en roman, men jeg håber at I kunne bruge mine tips til noget!

Lidt tanker om ferie og planlagte indlæg

hm-trend-kjole-detajle-billeder-90aars-foedselsdag1outfit-hm-trend-kjole2outfit-hm-trend-kjole1hm-trend-kjole-detajle-billeder-90aars-foedselsdag

På lørdag drager vi afsted mod Italien. Jeg glæder mig som et lille barn og jeg er helt sikker på at det bliver en fantastisk tur. Vi skal drikke vin og spise is og prøve samtlige pastaretter og nyde god italiensk pizza. Det kan kun blive godt. Og det skal selvfølgelig nydes i fulde drag og derfor er jeg lidt i tvivl om hvad jeg skal stille op med bloggen her mens jeg er afsted. Jeg vil helst ikke føle mig alt for forpligtet til at blogge dernede, men samtidig har jeg heller ikke lyst til at den skal stå stille i 2 uger, hvis I forstår hvad jeg mener. Det gjorde den da jeg var i USA sidste sommer og jeg synes at det var ualmindelig svært at komme i gang igen. Dagene tog ligesom bare hinanden. Derfor overvejer jeg lidt om jeg skal planlægge lidt indlæg hjemmefra som så vil blive udgivet automatisk mens jeg er dernede – jeg har massere at skrive om, det er mere tiden der er knap. Men jeg tænker at en god kombination af lidt planlagte indlæg hjemmefra og lidt hygge-skriv dernede fra, ville være oplagt?

Hvad synes I?

Turen går til Gøteborg med Stenaline

goeteborg-med-stenaline-outlet-one

Turen er modtaget som gave, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Forrige torsdag havde jeg taget en fridag fra arbejde. Jeg var nemlig inviteret en tur til Gøteborg med Stenaline for at kigge nærmere på deres nye outlet, Outlet One, på færgen Danica og så kunne vi selvfølgelig ligeså godt gøre en tur ud af det. Mor-datter tid når det er bedst.

Vi kørte hjemmefra i god tid, det gjorde vi. Men først måtte vi vende om fordi vi havde glemt billetterne og så var vi ved at køre ind i en campingvogn som nogen havde parkeret midt i overhalingssporet(?). Så da vi ankom til Frederikshavn lidt over 11 måtte vi nærmest løbe op gennem den lange gangbro, for at nå at komme med til det lille pre-meet-up som Stenaline havde arrangeret for os bloggere. Vi fik stukket et glas champagne i hånden og udleveret en lille goodiebag og så var det ellers tid til at gå ombord på færgen.

Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men færgen var i hvert fald noget større end jeg havde regnet med, så selvom turen tog 3½ time, gik tiden hurtigt når vi både skulle nå at udforske det nye outlet og gå ombord i den store frokost buffet. Derudover havde jeg jo godt selskab og så var der tilmed gratis WiFi på færgen, som dog var noget ustabilt.

Selve outlettet var virkelig stort og havde et super godt udvalg af både tøj, sko, accessories og lidt hårpleje. Mine sko var gået i stykker da vi løb, så jeg fandt mig et nyt, virkelig fint par fra Pavement til spotpris – dem må I se på et senere tidspunkt!

Vi ankom til Gøteborg ved 15 tiden og skulle først med færgen hjem igen klokken 20.30, så vi havde altså rig mulighed for at nå at udforske byen inden vi igen skulle vende snuden mod Danmark. Vi gik en tur på deres gågade og fik kigget lidt på nogle af de mange lækre svenske mærker. Jeg købte en ny læderjakke og en t-shirt som jeg havde kigget på herhjemme og da vi var blevet trætte i benene af at gå rundt, fandt vi en hyggelig lille café, hvor vi fik lidt varm kakao mens vi snakkede og kiggede på mennesker.

Det var første gang at både min mor og jeg var i Gøteborg, men bestemt ikke sidste. Der er så meget at opleve og selvom de knap 5 timer vi havde i byen var rigeligt til at udforske shoppingmulighederne, så er der mange andre seværdigheder som jeg også gerne ville opleve. Jeg har f.eks hørt at deres botantiske have skulle være så smuk og at forlystelsesparken Liseberg er et must, så næste gang tror jeg at jeg vil planlægge lidt mere end en 1-dags tur.