Julegaveideer til kæresten

julegave-ideer-til-kaeresten

Von Floerke butterfly, Marshall trådløse høretelefoner, Daniel Wellington ur, Rains rygsæk, Bellevue hotelophold, Dbramante computer sleeve i læder, Abercrombie & Fitch first instinct parfume

Selvom vi kun lige er gået ind i november er jeg allerede så småt begyndt at tænke på julegaver og det tænker jeg, at jeg ikke er den eneste, der er. Derfor vil der i løbet af november komme en serie indlæg med gaveideer til de nærmeste. Første indlæg i serien bliver dette med fokus på gaver til kæresten. Det er altid de gaver jeg selv synes er de sværeste at finde, så jeg synes at det var et oplagt sted at starte. Jeg er helt klart mest til personlige gaver eller oplevelser når det kommer til kæreste-gaver, men jeg har gjort et forsøg med at finde et par fysiske ting, som jeg også synes ville være helt perfekte julegaver til kæresten.

Min kæreste bruger rygsæk rigtig meget, så rygsækken fra Rains ville være en virkelig fin gave til ham. Jeg er helt vild med det simple sorte look, som går til alt. En god parfume falder altid i god jord både hos kæresten og en selv og jeg har hørt at parfumen fra Abercrombie & Fitch skulle være virkelig god.

Derudover går man aldrig helt galt i byen med fede accessories som et fedt ur eller en sej butterfly og så elsker mænd jo gadgets, så et par trådløse høretelefoner eller et lækkert sleeve til den bærbare er også gode bud på den perfekte julegave.

Hotelophold, koncertbiletter og personlige oplevelses gavekort, er og bliver dog min favorit. Det er kun fantasien der sætter grænser og derfor er det super nemt at tilpasse til den enkelte. Sidste år gav jeg f.eks min kæreste biletter til et stand-up show sammen med et gavekort til en hjemmelavet middag med vin. Det faldt i rigtig god jord og så er det jo bare rigtig fedt at have noget man kan gå og glæde sig til sammen.

Jeg håber at I kunne bruge denne lille guide – næste indlæg kommer næste torsdag og bliver med et par idéer til den gode gave til mor!

Gratis fragt og fokus på brystkræft hos Cocopanda

cocopanda

Oktober betyder som altid massevis af kampagner for brystkræft og gode tilbud på diverse hjemmesider for at støtte kræftens bekæmpelse og kampen mod brystkræft. Cocopanda er igen i år hoppet med på vognen og kører i den forbindelse med sindsygt gode tilbud hele weekenden. Derudover er der også gratis fragt med koden BLOGOKTLYS og så donerer de samtidig 20kr for hver kunde der handler der i løbet af weekenden.

Jeg regner selv med at klikke et par ting hjem, men jeg er lidt i tvivl om hvilke. Jeg vil rigtig gerne eje The Manizers” hightlighter paletten fra The Balm, men faktisk ejer jeg allerede alle 3 highligthere i singles, så ved ikke om det er åndsvagt – det er bare så smart og kompakt at have dem sammen! Blushen fra The Balm ligger også højt på listen over ting som jeg gerne vil have og så har jeg længe gerne ville prøve setting sprayen fra Milani. Er det noget bestemt som I er på udkig efter?

Mandags-tip: Atelier Århus 2018 kalender

tip-atelier-aarhus-kalender-forudbestil

Jeg har fået mange forspøgelser på min fine 2017 kalender fra Atelier Aarhus og i dag, for bare 10 minutter siden, har de altså åbnet op for forudbestilling af den nye 2018 kalender som jeg selvfølgelig allerede har bestilt hjem. Jeg har været virkelig glad for min 2017 udgave og der var derfor slet ikke tvivl om at jeg også skulle have den nye 2018 udgave, som skulle være lavet i et noget mere slidstærkt materiale. Så hvis I er interesserede i en ny fin kalender til 2018, så er tippet hermed givet videre!

5 tips til at gøre din fridag mere produktiv

tips-til-at-goere-din-fridag-mere-produktiv

Weekenden er forude og jeg kommer til at være alene både lørdag og søndag, da min kæreste skal arbejde. Det er lidt trist, men jeg har besluttet mig for at få det bedste ud af de her weekender hvor vi er hver for sig og få ordnet nogle af de ting som jeg ikke når til hverdag. Både herhjemme og blog-relateret. Derfor har jeg samlet et par tips til hvordan man kan få mest muligt ud af sin fridag!

Planlægning!

Jeg elsker at skrive lister. Det er en af de bedste måder at skabe et overblik og jeg begynder derfor allerede dagen før at forberede mig på den kommende fridags gøremål. For mig handler det om at være organiseret omkring dagen og sætte tid af til de enkelte ting.

Få overblik

Når jeg har skrevet mine to-do lister er det næste skidt at få et overblik over dagen. Hvilke ting skal gøres først på dagen? Er der nogle af de ting jeg har skrevet ned der kræver noget bestemt? Som f.eks lys til blog billeder eller åbningstider i butikkerne. Derudover sætter jeg altid prioriteter på mine to-do lister, så jeg har A, B og C prioriteter, hvor A er noget jeg skal nå den pågældende dag, B skal helst ordnes og C kan vente hvis jeg skulle blive tidspresset.

En god start på dagen

Selvom det kan være fristende at blive længe oppe når man ikke skal på arbejde eller i skole dagen efter, men for mig at det rigtig vigtigt at bibeholde min dagrytme og derfor sørger jeg altid for gå i seng på samme tid som jeg plejer. På den måde er det nemmere at stå tidligt op og få en god start på dagen. Jeg er ikke så god til at få spist morgenmad til hverdag, men på mine fridage er det et vigtigt step for mig. Så jeg starter altid dagen med en god portion morgen, så jeg kan komme stille og roligt op i gear og gøre mig klar til dagen

Hop i tøjet

Selvom det selvfølgelig er behageligt at slaske rundt i nattøj hele dagen har jeg erfaret at jeg er langt mere produktiv når jeg hopper i noget tøj og tager make-up på. På den måde er jeg altid klar til hvad end dagen bringer, og så er det nemmere at sige ja til spontane aftaler mm.

Kryds af på to do listen

Det kan godt virke som et overflødigt punkt, men der er noget ubeskriveligt tilfredstillende ved at kunne sætte flueben ved dagens forskellige gøremål. Jeg sætter tit småting på listen, så jeg føler jeg udretter noget og på den måde er jeg mere motiveret og derved bliver jeg mere produktiv.

Søstrene grenes forårs kollektion er landet i butikkerne

soestrene-grene-foraars-katalog-2017-nyheder

Søstrene grenes nye forårs kollektion landede i butikkerne her til morgen, hvilket selvfølgelig betød at jeg var nød til at gå tidligt fra arbejde, for at komme ned og stå i kø. Jeg havde aftalt med en god veninde at vi skulle mødes udenfor butikken en times tid før, så vi kunne følges rundt og få fat på de ting vi havde udset os. Den eneste store ting jeg rigtig gerne ville have, var det sort/hvide tæppe, som jeg heldigvis også fik med mig hjem. Jeg fandt et rigtig pænt et, som ikke er alt for mørkt markeret i motiveret, hvilket jeg bedst kunne lide. Derudover røg der også en masse småting i kurven, blandt andet salat bestikket i messing, den lille kaffebrygger og nogle fine vaser. Jeg lod mig rive lidt med af stemningen, men der var bare så mange fine ting!

Har I været forbi butikken i dag, og fik I hvad I kom efter?