Status på september ’17

carbon-peeling-status

1. Min hud har testet lidt af hvert den sidste måneds tid. Først gik jeg i krig med derma rulleren, som jeg stadig er lidt on the fence med og i sidste uge lagde jeg mig så på briksen hos Unique laser i Horsens til en carbon peeling.

2. Jeg har langt om længe(!) fået bestilt mit rejsekort. Det er modtaget og taget i brug. Nu er der kun 50kr tilbage på det og jeg har stadig ikke fået taget mig sammen til at sætte mig ind i hvordan man fylder mere på det. Men smart, det er det.

3. Det der gavekort til Bahne er desuden dukket op, hvilket selvfølgelig skabte meget glæde. Hvad der skabte knap så meget glæde, var at finde ud af at de vinglas fra Holmegaard, som jeg samler på, i mellemtiden er udgået fra Bahnes sortiment. Den dårlige Bahne-karma fortsætter.

4. Lidl i Horsens (og sikkert også alle andre Lidl-butikker) har fået sådan lidt lækkert to-go med wraps, cheeseburgere, nuggets mm. Taget i betragtning af at de ligger lige ved siden af Mcdonald, skulle man tro at de havde gjort sig umage. Nej.

5. Vi har stadig kat. Det har indtil videre kostet 5 planter og en virkelig pæn potte. Lortedyr.

6. Som straf har vi nu bestilt tid til kastration. De kører med 20% rabat i uge 41. Er jeg den eneste der synes at det er en lidt bizar ting at køre tilbud på?

7. Men det er alligevel sjovt hvordan man kan elske sådan et lille møgdyr.

8. Det er ikke fordi at jeg spiser sådan vanvittigt meget øllebrød længere, efter at jeg er blevet voksen. Men mit favorit morgenmads sted i Vejle har altså en killer øllebrød og på trods af at det er søndag og sengetid så craver jeg det altså for hårdt lige nu..

9. Trods en virkelig kaotisk morgen lykkedes det mig at få fat på Jaclyn Hill x Morphe paletten. I farten glemte jeg at min shoppingbag hos Beautybag i forvejen var godt fuld efter et par timers intens imaginær-shopping. Well. More is more.

10. Min kæreste og jeg, blev i starten af måneden enige om at vi ikke ville spise ude hele september for at spare lidt penge til vores London tur. Det gik okay de første 3 uger. Den sidste uge snakker vi ikke om.

Status på august ’17

mis-blog

1. Vi har fået en kat. Det var ikke særlig velovervejet, det vil jeg indrømme.. Og så er den ikke engang insta-venlig. Rookie mistake.

2. .. Indtil videre har 2 planter måtte lade livet på den bekostning. Som sagt, ikke særlig velovervejet.

3. Jeg synes normalt at min telefons gps fungere ganske okay, men da den lige pludselig udbrød ”I don’t know how to help you, good luck” mens vi kørte forvirret rundt i en skov i Italien, blev jeg ærlig talt lidt overrasket.

4. Jeg var desuden ret ferie-grådig og valgte at holde 3 ugers samlet sommerferie. Glemte bare lige at kalkulere med at jeg reelt kun havde en uges feriepenge til gode. Halv løn til mig, jo tak.

5. Apropos Italien og ferie, så har august været virkelig virkelig sløj herinde.

6. Den der halvering af min løn har dog ikke holdt mig tilbage, så nu skal vi til London i november.

7. ..Og jeg har købt den der populære kjole fra Vero moda i både rød og grøn. Det var alt for svært at vælge.

8. Jeg har boykottet Bahne. Det er ikke fordi, at de ikke har ting som jeg gerne vil have, nej. Men jeg nægter simpelthen at bruge penge derinde efter at jeg smed mit gavekort væk.

9. En lille public service til fynboerne: i Assens ligger Danmarks billigste genbrug. Det er jeg helt sikker på. Teak træs stole til 15kr, en sofa til 40kr. Alle glas 1kr.

10. Nu vi snakker om fyn, er I så klar over at det koster 200kr at komme ind og se Egeskov slot? Nu synes jeg normalt ikke at jeg er super nærig, men er går min grænse altså..

Status på juli ’17

status-juli

1. Kender I det at man planlægger et indlæg til at udkomme mens man er på ferie og så 2 uger senere opdager at man lige lavede en lille tastefejl og det derfor er sat til udgivelse engang i december? En status fra juli havde ellers også været en fin måde at starte julen på..

2. .. Så nu er der herre sent status indlæg fra juli. Velbekomme. Det var en god måned og jeg vil snakke om den.

3. Og hvorfor var det så en god måned. Jo, jeg har fået opvasker!

4. .. Det eneste minus er det der fine messing bestik fra Søstrene Grene som jeg absolut skulle have. Det skal håndvaskes. Ugh.

5. Jeg har også været inde og få tappet blod. Det var mit 10-gangs-jubilæum. Hurra. Igen.. Det var det også sidste gang, men der havde jeg åbenbart ikke nok blod til at det var forsvarligt at tappe mig.

6. Projekt-oprydning går rigtig godt! Jeg har smidt SÅ meget ud på det sidste. Blandt andet mit gavekort på 1850kr til Bahne.

7. Min gamle sofa står stadig midt i vores stue.

8. Halvdelen af måneden har vi været i Italien og det var lækkert. Aldrig har jeg spist så mange kulhydrater på 2 uger. Pizza og pasta for life!

9. Italien bød generelt på mange gode oplevelser. F.eks havde jeg en dag taget et helt hvidt sæt på og jeg spildte slet ikke min pasta kødsovs ud over det hele. Giga win.

10. .. På listen over mindre gode oplevelser var vores lille bil-uheld, en mekaniker der ikke kunne tale engelsk og halvandet døgn på et hotel uden air condition. Men hvis vi ser bort fra det..

Lidt tanker om ferie og planlagte indlæg

hm-trend-kjole-detajle-billeder-90aars-foedselsdag1outfit-hm-trend-kjole2outfit-hm-trend-kjole1hm-trend-kjole-detajle-billeder-90aars-foedselsdag

På lørdag drager vi afsted mod Italien. Jeg glæder mig som et lille barn og jeg er helt sikker på at det bliver en fantastisk tur. Vi skal drikke vin og spise is og prøve samtlige pastaretter og nyde god italiensk pizza. Det kan kun blive godt. Og det skal selvfølgelig nydes i fulde drag og derfor er jeg lidt i tvivl om hvad jeg skal stille op med bloggen her mens jeg er afsted. Jeg vil helst ikke føle mig alt for forpligtet til at blogge dernede, men samtidig har jeg heller ikke lyst til at den skal stå stille i 2 uger, hvis I forstår hvad jeg mener. Det gjorde den da jeg var i USA sidste sommer og jeg synes at det var ualmindelig svært at komme i gang igen. Dagene tog ligesom bare hinanden. Derfor overvejer jeg lidt om jeg skal planlægge lidt indlæg hjemmefra som så vil blive udgivet automatisk mens jeg er dernede – jeg har massere at skrive om, det er mere tiden der er knap. Men jeg tænker at en god kombination af lidt planlagte indlæg hjemmefra og lidt hygge-skriv dernede fra, ville være oplagt?

Hvad synes I?

Turen går til Gøteborg med Stenaline

goeteborg-med-stenaline-outlet-one

Turen er modtaget som gave, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Forrige torsdag havde jeg taget en fridag fra arbejde. Jeg var nemlig inviteret en tur til Gøteborg med Stenaline for at kigge nærmere på deres nye outlet, Outlet One, på færgen Danica og så kunne vi selvfølgelig ligeså godt gøre en tur ud af det. Mor-datter tid når det er bedst.

Vi kørte hjemmefra i god tid, det gjorde vi. Men først måtte vi vende om fordi vi havde glemt billetterne og så var vi ved at køre ind i en campingvogn som nogen havde parkeret midt i overhalingssporet(?). Så da vi ankom til Frederikshavn lidt over 11 måtte vi nærmest løbe op gennem den lange gangbro, for at nå at komme med til det lille pre-meet-up som Stenaline havde arrangeret for os bloggere. Vi fik stukket et glas champagne i hånden og udleveret en lille goodiebag og så var det ellers tid til at gå ombord på færgen.

Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men færgen var i hvert fald noget større end jeg havde regnet med, så selvom turen tog 3½ time, gik tiden hurtigt når vi både skulle nå at udforske det nye outlet og gå ombord i den store frokost buffet. Derudover havde jeg jo godt selskab og så var der tilmed gratis WiFi på færgen, som dog var noget ustabilt.

Selve outlettet var virkelig stort og havde et super godt udvalg af både tøj, sko, accessories og lidt hårpleje. Mine sko var gået i stykker da vi løb, så jeg fandt mig et nyt, virkelig fint par fra Pavement til spotpris – dem må I se på et senere tidspunkt!

Vi ankom til Gøteborg ved 15 tiden og skulle først med færgen hjem igen klokken 20.30, så vi havde altså rig mulighed for at nå at udforske byen inden vi igen skulle vende snuden mod Danmark. Vi gik en tur på deres gågade og fik kigget lidt på nogle af de mange lækre svenske mærker. Jeg købte en ny læderjakke og en t-shirt som jeg havde kigget på herhjemme og da vi var blevet trætte i benene af at gå rundt, fandt vi en hyggelig lille café, hvor vi fik lidt varm kakao mens vi snakkede og kiggede på mennesker.

Det var første gang at både min mor og jeg var i Gøteborg, men bestemt ikke sidste. Der er så meget at opleve og selvom de knap 5 timer vi havde i byen var rigeligt til at udforske shoppingmulighederne, så er der mange andre seværdigheder som jeg også gerne ville opleve. Jeg har f.eks hørt at deres botantiske have skulle være så smuk og at forlystelsesparken Liseberg er et must, så næste gang tror jeg at jeg vil planlægge lidt mere end en 1-dags tur.