Status på november ’17

chili-fornaermet

1. Vi passede mine forældres hund i starten af måneden og havde taget vores lille kat med derud. Jeg havde forestillet mig at det ville skabe en Tom & Jerry situation, men det gik faktisk overraskende stille og roligt.

2. .. Til gengæld lå Chili hele weekenden som ovenfor hos min kæreste, mens den kiggede på mig med skuffede øjne. Hvad bilder jeg mig også ind at tage en kat med ind i dens hjem? Forræder-Katrine.

3. De begyndte allerede at sælge honningkager i starten af måneden. Jeg bliver ikke tynd lige foreløbig.

4. Hvis vi lige ser bort fra den der forpremiere, så er det rimelig længe siden at jeg sidst var i biografen. Jeg nåede at glemme hvad vi skulle se, så mange reklamer var der. Og jeg havde spist alle mine popcorn. Not cool.

5. Og så var vi jo i London for at fejre vores årsdag i starten af måneden og pludselig havde jeg ikke flere penge..

6. Og der vil jeg godt lige sige at jeg ikke havde kalkuleret med Black friday. Hvornår blev november så dyr en måned?

7. Men jeg er færdig med alle julegaver og jeg har lavet pakkekalender til både min mor og lillebror. Overskud, siger I?

8. På vores London tur var vi et smut forbi Maze, som et Gordan Ramsays restaurant. Da regningen kom havde de lige smidt et par småkager med. Et par meget brændte småkager.

9. I flyet på vej til London havde jeg fået en plads ved siden af en kvinde, hvis mand havde fået en plads ved siden af min kæreste. Ryanair altså, hvis I insistere på at man ikke må sidde sammen, kan I da i det mindste gøre det lidt mere diskret.

10. Min bedsteveninde skrev til mig om jeg skulle noget den 22. november eller om jeg ville kigge forbi til hyggeaften. Vi havde ikke set hinanden et stykke tid, så jeg var hurtig til at sige ja tak til invitation. Det viste sig at den såkaldte hyggeaften, var et Tupperware party. Vores definition af hygge er tydeligvis ikke den samme.

10 ting I ikke vidste om mig #6

ting-i-ikke-vidste-om-mig-random-facts

1. Jeg græder virkelig nemt til film. Da jeg var lille måtte mine forældre forlade biografen under løvernes konge fordi jeg var så ulykkelig over at Mufasa døde.

2. Mine øjne har to forskellige farver. Det er f.eks tydeligt på det her billede.

3. Jeg bytter tit om på søndag og onsdag når jeg snakker. Ved virkelig ikke hvorfor.

4. Jeg lider ret meget af vokseværk. Altså sådan, stadigvæk..

5. Jeg sover altid i venstre side af sengen, lige meget hvilken seng jeg sover i.

6. Feel it still med Portugal. The man og Too good at goodbyes med Sam Smith er mine yndlings sange lige for tiden.

7. Jeg troede at jeg var hunde-menneske, men nu er jeg i tvivl. Katte er virkelig sjove.

8. Saul er min favorit karakter fra Breaking Bad.

9. Jeg går i seng klokken 22.15 hver aften.

10. Jeg har ikke en LinkedIn profil.

London tips søges!

towerbridge-london-tips

Nu er der kun 2 uger til vores London tur og selvom jeg allerede har besøgt byen op til flere gange, så er jeg altid frisk på et par gode tips, så jeg kan opleve noget nyt og suge til mig. Alle de kendte attraktioner som Tower bridge, London eye, Big ben osv. kender jeg, så jeg er mere på udkig efter små fine butikker, lækre spisesteder eller andre sjove ting som man ikke lige finder ved første Google søgning. Så hvis I ligger inde med et par anbefalinger, så tager jeg imod med kyshånd.

10 grunde til at elske efterår

10-grunde-til-at-elske-efteraar

1. Jeg har fødselsdag! Okay, det er måske ikke en god grund for alle.. Men jeg har fødselsdag! Og i kan stadig nå at deltage i min fødselsdags give-away

2. Indendørshygge med boller og varm kakao. Jeg siger det bare

3. Naturen skifter farve og jeg tror helt ærlig ikke at der findes noget smukkere.

4. Vi kan endelig finde alle de dejlige striktrøjer og pæne støvler frem igen!

5. Kastanjer! Det var min favorit ting da jeg var yngre og jeg elsker stadig at gå og finde fine kastanjer hjemme hos mine forældre.

6. Det er suppe-sæson. Så skal vi ha græskarsuppe og tomatsuppe og gullasch suppe og..

7. Vintertid betyder en hel time ekstra til at sove og jeg elsker at sove.

8. Man behøver ikke være udenfor. I stedet kan man spille brætspil, læse bøger og dovne den på sofaen.

9. Ikke nok med at naturen er smukkere end nogensinde, så er luften også friskere og lyset er helt særligt skarpt og smukt.

10. Kombinationen er lys vinterhud og mørke bærfarvede læbestifter. Jeg elsker det!

 

 

 

 

Et styks fødselsdagsbarn

foedselsdag7foedselsdag-26aar-2017foedselsdag6

Hvis I undre jer over det ualmindelige gode oktobervejr, så er det såmen bare fordi at jeg har fødselsdag. Ja, det kan godt betale sig at opføre sig ordentlig ser det ud til.

26 år kan jeg nu prale af og selvom jeg ikke føler mig specielt gammel, så kunne jeg altså godt mærke det i håret efter lørdagens fest. Men hyggeligt var det. Jeg havde fornøjelsen af at fejre dagen på forskud med dem jeg holder allermest af og så kan man vidst ikke ønske sig mere. Søde venner, stærke drinks og massere af godt humør. Jeg brokker mig i hvert fald ikke.

I dag skal jeg fejre dagen med min kæreste som har arrangeret lidt forskellige overraskelser, som jeg ikke må få af vide, men indtil videre har jeg fået massere af kys og blomster, så det lover godt!

Older posts