Galaxy nails with gosh stardust collection

gosh stardust collection fall 2014 gosh stardust galaxy nails1 gosh stardust galaxy nails2

Forleden modtog jeg den nye Stardust kollektion fra Gosh som jeg nu har haft leget lidt med! Kollektion består af fem smukke sorte, hvide og grå lakker der alle sammen har massere shimmer i sig. Grunden til at den fine pakke dumpede ind af min dør er at jeg deltager i konkurrencen om at blive Gosh Official Nail Blogger 2014, hvilket jeg selvfølgelig godt kunne tænke mig!

Jeg har valgt at lave galaxy negle da jeg synes det var helt oplagt nu når kollektion hedder ”Stardust” og faktisk har jeg brugt alle 5 lakker til designet, selvom det kan være svært at se da de er lagt i flere lag! Jeg synes resultatet blev rigtig fint, selvom det var super svært at fange de fine farveskift i Stardust og Million Stars på billederne..

Lakkerne hedder Night sky (sort med sølvshimmer), Milky way (gråhvid med hvid shimmer), Million stars (Gråblå med blå, lilla, grøn og pink shimmer), Stardust (transperant hvid med blå, lilla, grøn og pink shimmer) og Moonlight (sølv med sølv shimmer). De er alle super flotte, men Million Stars og Stardust er nok mine favoritter!

Geometric nails

geometric1Jeg lavede egentlig de her negle i forbindelse med fancy friday for et par uger siden, men besluttede mig efterfølgende for at stoppe med at deltage i udfordringerne, dels fordi jeg ikke føler jeg har tiden og dels fordi jeg flyttede bloggen og derfor ikke syntes det passede så godt længere. Men resultatet skal i da ikke snydes for af den grund. Jeg har brugt Barry M – lychee til basen, og Models own – pink punch og Essie – lovie dovie til tipperne! Jeg var egentlig ok tilfreds med resultatet selvom linjerne ikke blev helt så skarpe som jeg ønskede..

 

Fancy friday, on a sunday – fashion

Jeg nåede desværre ikke at få lavet negle til fredagen, så i får dem i dag i stedet. Teamet er fashion og jeg har forsøgt at lave marmor effekt på neglene, hvorvidt det er lykkedes kan vidst diskuteres! – synes det endte med at blive mere acid wash agtigt, men ikke destro mindre kan jeg rigtig godt li resultatet! Jeg startede med 2 lag af Ciate – snow virgin som jeg lod tørre helt. Derefter tog jeg et stykke husholdningsfilm som jeg dyppede 2 forskellige grå nuancer fra Kiko (nr 327 og 329) på med og til sidst lagde jeg et lag poshe topcoat på. Hvad synes i?

Fancy friday – inspired by a celebrity

Så blev det endelig fredag og jeg glæder mig til at få slappet af det meste af weekenden, men inden da tænkte jeg at jeg lige ville vise jer hvad jeg har lavet til den her uges fælles fredag tema, som er inspireret af en kendt. Da jeg så den her udfordring første gang vidste jeg med det samme hvad jeg ville lave, jeg havde nemlig for længe siden set et billede som jeg var overbevist om jeg havde gemt i min inspirations mappe, men jeg kunne simpelthen ikke finde det. Så vidt jeg husker var det frøken gaga der havde negle ala dem jeg har lavet her, dog noget længere og vidst også spidse, hehe.. Men i må altså tænke jer til det for efter timers søgen på nettet har jeg stadig ikke fundet det igen! Irriterende? Ja, meget..

Både min mor og rijah var hurtige til at finde det oprindelige billede frem, så her er lige et lille link!

Fancy friday – birthday

I dag er det et år siden at fancy friday (eller på dansk, fælles fredag) for første gang så dagens lys og det skal selvfølgelig fejres, derfor er dagens tema fødselsdag! Og nu tænker i nok, jamen hvad har et par prikkede negle helt præcis med fødselsdag at gøre? Det skal jeg fortælle jer.. Da jeg postede det første indlæg til fancy friday for et år siden var temaet nemlig blue me away, så jeg tænkte at jeg ville lave en ny fortolkning af emnet. Tilbage for et år siden sprang jeg i den her udfordring også rimelig meget over hvor gærdet var lavest, jeg valgte nemlig at vise jer en lak fra china glaze, skyscraper (se indlægget her).. Den her gang havde jeg lyst til at lave noget lidt mere interessant, men stadig virkelig nemt, nemlig prikker! Jeg har brugt Essie – bikini so teeny til base, og prikket løs med Isadora – sky crush..