Spirituelle negle med Nails inc

nails-inc-mindful-manicureNails incs mindful manicure serie er efterhånden ved at være ”old news”, men jeg synes alligevel ikke at I skulle snydes for et indlæg med de smukke lakker. Kollektionen indeholder 4 neglelakker som alle er tilført forskellige ædelsten som skulle tilføje en spirituel effekt. Jeg er ikke selv den helt store spirituelle type, men jeg synes ideen er virkelig sød med de små mærkater hvor der står ”wear me for..” og så den anledning som neglelakken øger stemningen for og så elsker jeg navnene på alle 4 lakker. Læs med nedenfor for mere information om de enkelte lakker.

 

Good vibes – wear me for aura enhancing, er en topcoat med reflekterende glimmer som er tilsat clear quartz for den spirituelle effekt. Denne er selvsagt meget transperant, hvilket selvfølgelig er meningen eftersom at det er en topcoat. Den er super fin ovenpå de andre lakker fra kollektionen. Især kombinationen af Good vibes og Better togehter er jeg vild med.

Better together – wear me for friendship & love, er en lys rosa med blålig perlemors effekt, som er tilsat rose quartz, for den spirituelle effekt. Den er forholdvis transperant så den kræver 3 altså lag for at dække ordentlig, men man kan sagten bruge den med et enkelt eller to lag hvis man ikke ønsker fuld dækning. Jeg har brugt denne utrolig meget og den pryder også mine tånegle lige for tiden. Jeg har brugt den uden top coat og den holder cirka 3-4 dage på mig inden den begynder at chippe.

And breathe – wear me for stress relief & positive energy, er en mørk rosa med guld glimmer, som er tilsat tourmaline for den spirituelle effekt. Af alle de 4 lakker i kollektionen er dette uden tvivl min favorit. Farven er så fin og sommerlig og så kræver den kun 2 tynde lag for at dække. Holdbarheden er ligesom på Better together omkring de 3-4 dage, hvilket er ret meget for mig uden topcoat.

Futures bright – wear me for happiness & heart shielding, er en sart rosa med gylden perlemors effekt, som er tilsat citrine for den spirituelle effekt. Denne er perfekt til en fransk manicure da den er ret transparent, men stadig ligger rigtig flot og ensartet selvom man kun bruger et enkelt lag eller 2. Jeg har ikke brugt denne så meget endnu, men for mig er den indbegrebet af den perfekte hverdags farve – my nails, but better. Den er super fin og holdbarheden på denne er ligesom de andre rigtig god.

Dip & twist nail polish remover

 

dip-twist-nail-polish-remover-billigvoks

Produktet er modtaget til test, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Dem der har fulgt med herinde over en længere periode ved sikkert at neglelak og nail art er en af mine helt store interesser. Det er desværre efterhånden længe siden jeg sidst lavede designs, da jeg har haft et arbejde der ikke har tilladt neglelak og det derfor ofte er blevet ned prioriteret i weekenden, da det alligevel skulle af igen inden mandag.

Men nu er jeg altså så småt begyndt at bruge neglelak lidt mere regelmæssigt igen og derfor var det helt oplagt for mig at prøve et par af de meget populære dip twist neglelaksfjernere. Billigvoks har været så søde at lade mig teste 4 forskellige dufte – citron, lavendel, jordbær og kokos. Kokos er klart min favorit, og selvom jeg synes duften er en smule skarp (det glæder alle 4 varianter) så er det meget rart med en neglelak fjerner der dufter af andet end acetone og stærke kemikalier. Til dem der ikke kender konceptet med dip & twist, så fungere det så simpelt at man putter sin finger ned i bøtten, hvor der er en svamp og neglelaksfjerner, og drejer rundt et par gange indtil neglelakken er væk – det er virkelig det nemmeste i verden. Det eneste minus jeg kan se er at den ikke kan bruges til neglelak på tæerne, så hvis man bruger den slags er man nød til at have en ekstra neglelaksfjerner til det formål.

 

 

 

Valentine nails – 3 ways

Det er efterhånden længe siden at jeg sidst har vist jer noget nail art herinde, så jeg tænkte at valentine var en oplagt mulighed for at lave om på det. Jeg har derfor lavet 3 forskellige negle looks, som alle egner sig perfekt til Valentines dag!

 

valentine nails 3 ways nude nails red hearts1valentine nails 3 ways nude nails red hearts2

Det første neglelook jeg har lavet er de her nude negle, med små røde hjerter i bunden. Jeg synes selv at de blev ret fine og jeg elsker at de er så simple.

Jeg startede med at lægge to lag af Barry M – Lychee, som jeg lod tørre helt inden jeg lavede hjerterne. Hjerterne lavede jeg ved at sætte to små prikker med en knappenål med Essie – Lollipop som jeg træk sammen med penslen på neglelakken. Til sidst gav jeg neglene et lag Essie – good to go top caot.

 

valentine nails 3 ways pink nails stribe dots glimmer1valentine nails 3 ways pink nails stribe dots glimmer2

Det andet neglelook er de her lyserøde negle med en bred hvid stribe og dobbelt prikker. Jeg synes selv at de blev ret søde, og af de 3 looks, er det nok dem der er mindst ”valentines agtige” da de ikke har hjerter på sig.

Jeg startede med at lægge 2 lag af Essie – Check-up, som jeg lod tørre, inden jeg lavede en bred stribe i frihånd med Essie – Private weekend. mens striben stadig var ved at tørre prikkede jeg prikker med bundfarven, Essie – Check-up og mens de første prikker stadig var våde, prikkede jeg glimmer prikker oveni med farven P2 – Pretty

valentine nails 3 ways white nails purple glitter hearts1valentine nails 3 ways white nails purple glitter hearts3

Til trejde og sidste neglelook brugte jeg samme metode som til første look, den her gang valgte jeg bare at lave store hjerter midt på neglen i stedet for i bunden. Det gav et ret fint, men mere fremtræden look og så synes jeg at glimmeret sætter prikken over i’et!

Jeg startede med at lægge to lag Essie – Private weekend og da det var tørt tegnede jeg de lilla glimmer hjerter i frihånd med P2 – Strict.

 

Af de 3 looks tror jeg nr. 1 er min personlige favorit da det er super diskret og enkelt, hvilket kan I bedst lide?

Husk forresten at deltage i min valentine giveaway hvor I har mulighed for at vinde et lækkert sæt fra Soap & Glory!

 

Purple favorites for the hands

yves rocher hand cream nail polish purple

I midten af sidste måned modtog jeg en lille pakke fra Yves Rocher, som blandt andet indeholdt overstående. Dem der har fulgt med herinde lidt tid ved at jeg går rigtig meget op i hvordan mine hånder, og negle i særdeleshed, ser ud, så nye produkter på den front gør mig aldrig noget! Jeg er helt vild med den mørke bærnuance her om vinteren og har faktisk ikke haft andet på mine negle siden jeg fik den her neglelak i farven aubergine. Håndcremen er ret let i det, så den trænger nemt ind og så dufter den virkelig godt af brombær, men er lige til den ”stærke” side til min smag..

Galaxy nails with gosh stardust collection

gosh stardust collection fall 2014 gosh stardust galaxy nails1 gosh stardust galaxy nails2

Forleden modtog jeg den nye Stardust kollektion fra Gosh som jeg nu har haft leget lidt med! Kollektion består af fem smukke sorte, hvide og grå lakker der alle sammen har massere shimmer i sig. Grunden til at den fine pakke dumpede ind af min dør er at jeg deltager i konkurrencen om at blive Gosh Official Nail Blogger 2014, hvilket jeg selvfølgelig godt kunne tænke mig!

Jeg har valgt at lave galaxy negle da jeg synes det var helt oplagt nu når kollektion hedder ”Stardust” og faktisk har jeg brugt alle 5 lakker til designet, selvom det kan være svært at se da de er lagt i flere lag! Jeg synes resultatet blev rigtig fint, selvom det var super svært at fange de fine farveskift i Stardust og Million Stars på billederne..

Lakkerne hedder Night sky (sort med sølvshimmer), Milky way (gråhvid med hvid shimmer), Million stars (Gråblå med blå, lilla, grøn og pink shimmer), Stardust (transperant hvid med blå, lilla, grøn og pink shimmer) og Moonlight (sølv med sølv shimmer). De er alle super flotte, men Million Stars og Stardust er nok mine favoritter!

Older posts