Den store beauty boks battle 2017

den-store-beauty-boks-battle-2017

Et år er gået og det er blevet tid til den helt store beauty boks battle. Jeg har modtaget beauty boksen fra Look Fantastic i halvandet år nu og Goodieboxen begyndte jeg at modtage igen i februar efter et par års pause, så nu er jeg klar til at give jer mine tanker om de to boks-abonnementer! Vi battler måned for måned, kigger på hvilket produkt i hver boks som jeg har været gladest for, om der er nogle produkter jeg slet ikke har brugt endnu og til sidst vil jeg selvfølgelig give jer min endelig bedømmelse af hvilken en jeg synes er bedst og som jeg bestemt ikke vil undvære!

Januar

Jeg begyndte som sagt først at modtage Goodiebox fra februar, så jeg har kun Look Fantastic boksen fra januar at dele med jer. Læs mit oprindelig indlæg her. Boksen overraskede mig dengang meget positivt og der er da også et par produkter derfra som jeg har brugt en del. Hårmasken fra Briogeo var virkelig lækker og bestemt en jeg godt kunne finde på at købe igen. Det samme gælder brow gelen fra Pixi. Mascaren har jeg slet ikke fået taget i brug.

Månedens bedste produkt fra Look Fantastic: Briogeo don’t despair, repair

 

Februar

Februars Look Fantastic boks var jeg faktisk også rigtig positiv over. Læs det oprindelige indlæg her. Den indeholdt blandt andet en dagcreme fra The Ordinary, som jeg sidenhen har købt igen 3 gange. Derudover blev jeg også rigtig glad for den lille roll-on fra This Works. De andre produkter fra boksen har jeg faktisk ikke brugt. Ups.

Den første boks fra Goodiebox, som jeg modtog var deres 5 års fødselsdags boks og hold nu op en fest. Læs det oprindelige indlæg her. Der var faktisk kun et enkelt produkt i boksen som jeg ikke har brugt og det var hårfjernings produktet fra Hevi. Jeg er glad for min skraber, så selvom jeg havde alle intentioner om at afprøve den her er jeg ikke kommet så langt. Resten af boksen produkter har jeg dog været rigtig glad for, så alt i alt var det en skøn boks.

Månedens bedste produkt fra Look Fantastic: The Ordinary Natural Moisturizing factors + HA

Månedens bedste produkt fra Goodiebox: Sleek make-up I-Divine Eyeshadow Palette i farven Au Naturel 601

Månedens beauty boks battle vinder: Goodiebox

 

Marts

Mit førstehåndsindtryk af Marts’ Look Fantastic boks var ikke det bedste. Læs det oprindelige indlæg her. Faktisk var det kun dagcremen fra Caudalie som jeg rigtig så frem til at prøve, og den har jeg ikke engang taget i brug. Pinligt. Hårmasken fra Redken og øjenmasken fra Starskin ligger også stadig og venter på mig.

Lige da jeg troede at Goodiebox havde nået toppen, kom marts boksen ind af døren, som om muligt var endnu bedre end februar boksen. Læs det oprindelige indlæg her. Starskin masken er det eneste produkt som jeg ikke har fået taget i brug. Der begynder at danne sig et billede af mig og produkter i brev form, hva? Heat sprayen fra Maria Nila forærede jeg til min mor da jeg allerede havde den – det er et af mine yndlings produkter og resten af produkterne har jeg elsket.

Månedens bedste produkt fra Look Fantastic: Pür concealer

Månedens bedste produkt fra Goodiebox: Grown Alchemist Hydra-repair day cream

Månedens beauty boks battle vinder: Goodiebox

 

April

Boksen fra Look Fantastic i april måned var jeg faktisk ret glad for. Læs det oprindelige indlæg her. Den indeholdt lidt af hvert og langt de fleste produkter overraskede mig positivt. Jeg elskede sheet masken fra Vitamasques og den lille baked foundation fra Laura geller har jeg brugt meget til at sætte min concealer under øjnene hvilket jeg synes den er helt perfekt til. Det eneste produkt som jeg ikke har været ovenud vild med var ansigts rensen fra Omorovicza som jeg synes har en meget sær duft. Jeg har dog alligevel brugt den op, men jeg ville i hvert fald ikke købe den igen.

Goodieboksen fra april blev den første der skuffede mig en lille smule. Læs det oprindelige indlæg her. Efter at have modtaget bokse fyldt med full size produkter, synes jeg at indholdet var lidt sløjt. Dermed ikke sagt at der ikke var nogle gode ting i. Jeg blev f.eks virkelig glad for den lille Nyx soft matte lipcream i farven Copenhagen – jeg har sidenhen købt den i full size og det er virkelig den perfekte efterårs farve. Derudover har jeg også været glad for den lille olie fra Ooh! Oils of heaven og body lotionen fra Matas. Lip lineren synes er alt for hård og den lille tan mist har jeg ikke fået prøvet.

Månedens bedste produkt fra Look Fantastic: Vitamasques pomegranate sheet mask

Månedens bedste produkt fra Goodiebox: Ooh! Oils in heaven Baobab face oil

Månedens beauty boks battle vinder: Look Fantastic

 

Maj

Maj måneds Look Fantastic boks bød på ret mange spændende produkter. Læs det oprindelige indlæg her. Alligevel er det langt fra dem alle jeg har fået taget i brug. Jeg har ikke brugt et eneste af de 3 produkter i brev form og tanning misten fra James Read havde jeg lige modtaget i aprils Goodiebox. Dog har jeg været ret glad for både hårolien fra System Professional og den lille peeling. Øjenskyggen fra Mellow har jeg ikke skænket en tanke siden jeg modtog den.

Goodieboxen fra Maj var lidt en ”meh” oplevelse for mig, men der var alligevel et par gode produkter med. Læs det oprindelige indlæg her. Sheet masken fra Miqura var rigtig lækker og brow gelen fra Benefit bruger jeg også stadig når jeg vil have lidt ekstra fylde i mine bryn. Eyelineren fra Bellapierre er noget værre lort og resten af produkterne har jeg ikke brugt.

Månedens bedste produkt fra Look Fantastic: System Professional Solar sun oil

Månedens bedste produkt fra Goodiebox: Migura Moisturizing Bio-cellulose Coconut face mask

Månedens beauty boks battle vinder: Uafgjort

 

Juni

Selve boksen fra Junis Look Fantastic boks var virkelig smuk. Læs det oprindelige indlæg her. Indholdet havde jeg faktisk et udmærket førstehåndsindtryk af, men jeg må indrømme at jeg kun har brugt halvdelen af produkter. Ansigts cremen fra Balance Me er det eneste produkt jeg har været rigtig glad for, men lipglossen og ansigts sprayen fra Monu har jeg også brugt et par gange.

Jeg var ret begejstret for junis Goodiebox. Læs det oprindelige indlæg her. Det eneste produkt som jeg ikke har fået brugt er masken fra Loreal og det er igen fordi at det er et brev produkt og dem ved I vidst efterhånden at jeg har det lidt stramt med. Den lille micellar water fra Bioderma er jeg lige blevet færdig med og skal helt sikkert have den igen.

Månedens bedste produkt fra Look Fantastic: Balance Me Balancing face moisturiser

Månedens bedste produkt fra Goodiebox: Bioderma micellar water

Månedens beauty boks battle vinder: Goodiebox

 

Juli

Look Fantastic kom igen med en sindsygt flot boks i Juli – jeg har den endda stående fremme herhjemme. Læs det oprindelige indlæg her. Produkterne var jeg også meget positiv over. Den lille highligthing pen fra Jelly pong pong er faktisk det eneste produkt som jeg ikke har brugt, men ellers har jeg været glad for de andre produkter. Især hårcremen fra Moroccanoil, toneren fra Cowshed og solfaktoren fra Mimitika har været favoritter.

Goodieboxen var også sindsygt lækker i juli. Læs det oprindelige indlæg her. Øjenbryns pennen fik jeg ikke det bedste førstehåndsindtryk af, men jeg har faktisk brugt den en del til hverdag hvor jeg ikke bruger ret meget make-up. Øjenmasken havde jeg faktisk glædet mig meget til at prøve, men så glemte jeg alt om den, så den har jeg endnu ikke fået afprøvet. Både shampooen fra Naobay og den lille negle pen har jeg brugt meget og elsket.

Månedens bedste produkt fra Look Fantastic: Mimitika Face sunscreen SPF 50

Månedens bedste produkt fra Goodiebix: Naobay vitality & shine shampoo

Månedens beauty boks battle vinder: Look Fantastic

 

August

Selvom august måneds Look Fantastic boks gav mig et godt førstehåndsindtryk, så er det desværre langt fra alle produkterne som jeg har taget i brug. Læs det oprindelige indlæg her. Shampooen og conditioneren fra Mane ‘n tail så jeg ellers frem til at prøve, men har bare haft andre produkter i gang som jeg har været rigtig glad for. BB cremen og den lille body lotion fra Korres har jeg dog været vild med.

Jeg var vild med august måneds Goodiebox. Læs det oprindelige indlæg her. Boksen var sammensat af 4 Goodiebox medlemmer og jeg synes at idéen var virkelig fin. Den lille duo fra Ole Henriksen delte vandene. Jeg elskede cremen, men rensen var slet ikke mig. Fodmasken fra Miqura har jeg selvfølgelig ikke fået prøvet – hvem havde gættet det? Resten af produkterne faldt alle i god jord og har været i brug flere gange siden.

Månedens bedste produkt fra Look Fantastic: Skin 79 BB super+ beblesh balm

Månedens bedste produkt fra Goodiebox: Nails Inc Powered by collagen ridge filling base coat

Månedens beauty boks battle vinder: Goodiebox

 

September

Septembers Look Fantastic boks var lavet i anledning af deres fødselsdag. Læs det oprindelige indlæg her. Der var rigtig mange fine produkter med og jeg var vild med den variation der var. Mine favoritter var rensen fra Eva Lom, shampooen fra Christophe Robin og den meget mørke contourstick.

Endnu engang var jeg meget positiv over månedens Goodiebox. Læs det oprindelige indlæg her. Boksen indeholdt kun et enkelt produkt som ikke var full size og det er jo helt fantastisk. Rensen fra Vichy passer ikke længere så godt til min hud, men det var også det eneste produkt som jeg ikke elskede.

Månedens bedste produkt fra Look Fantastic: Christophe Robin Cleansing volumizing paste

Månedens bedste produkt fra Goodiebox: Elizabeth Arden Eight hour cream

Månedens beauty boks battle vinder: Uafgjort

 

Oktober

Oktobers box fra Look Fantastic var ikke min favorit. Læs det oprindelige indlæg her. Der var 2 brev produkter og selvom især sheet masken til hænderne tiltalte mig, så har jeg faktisk ikke fået brugt dem. Det eneste produkt jeg har brugt er ansigts olien fra Monu. Ups. Den er til gengæld lækker.

Boksen fra Goodiebox var heller ikke særlig spændende i oktober. Læs det oprindelige indlæg her. Der er ikke et eneste produkt fra boksen som jeg har brugt efterfølgende. Jeg testede kort den lille blemish wand, men jeg foretrækker at lade helt være at pille i min hud. Og så har jeg brugt den lille body lotion en gang.

Månedens bedste produkt fra Look Fantastic: Monu skin firming fiji facial oil

Månedens bedste produkt fra Goodiebox: Human + kind body souffle

Månedens beauty boks battle vinder: Look Fantastic

 

November

Igen igen lavede Look Fantastic en sindsyg smuk boks og indholdet var jeg også ret positiv over. Læs det oprindelige her. Det eneste virkelig dårlige produkt var den liqued lipstick fra Bellapierre, men ellers har jeg faktisk fået brugt de fleste andre produkter op til flere gange. Så det er helt sikkert en win.

Goodieboxen overraskende igen og var fyldt med en masse lækre full size produkter. Læs det oprindelige indlæg her. Scrubben har jeg selvfølgelig ikke fået taget i brug, men ellers har jeg elsket alle de andre produkter! Virkelig lækker boks.

Månedens bedste produkt fra Look Fantastic: This works deep sleep pillow spray

Månedens bedste produkt fra Goodiebox: Sleek face contour kit

Månedens beauty boks battle vinder: Goodiebox

 

December

Førstehåndsindtrykket af beauty boksen fra Look Fantastic i december var faktisk rigtig godt. Læs det oprindelig indlæg her. Desværre har jeg endnu ikke fået taget ret mange af produkterne i brug, men jeg har selvfølgelig heller ikke haft dem lige så lang tid som mange af de andre. Læbestiften har en virkelig mærkelig undertone til mig og bath bomben har jeg lidt svært ved at tage i brug uden et badekar. Resten af produkterne er jeg stadig positiv over dog.

Det er ikke mange dage siden at jeg skrev om decembers Goodiebox. Læs det oprindelig indlæg her. Så selvfølgelig har jeg ikke haft så sindsygt god tid til at få testet produkterne ordentlig igennem, men jeg er vild med at designet på boksen er blevet lavet om. Det giver virkelig anledning til at genbruge de mange bokse fremover. Produkt-mæssigt er jeg blevet virkelig glad for eyelineren. Den er super sort og nem at arbejde med og øjenskyggen fra Teeez er bare så smuk.

Månedens bedste produkt fra Look Fantastic: Polaar Genuine lapland hand cream

Månedens bedste produkt fra Goodiebox: Teeez Spectrum of stars øjenskygge i farven Sephia shine

Månedens beauty boks battle vinder: Goodiebox

 

Den endelig dom!

Ja, den er faktisk sværere end jeg troede. Min umiddelbare tanke var at Goodiebox ville blive storvinder og selvom Goodiebox overordnet har vundet battlen med 6 sejre plus 2 uafgjorte, så synes jeg alligevel også at Look Fantastic har meget godt at byde på. De vinder lidt på forskellige parametre efter min mening. Man får helt sikkert mest for pengene hos Goodiebox, hvor der stort set altid er op til flere full size produkter med, men samtidig synes jeg at Look Fantastic har været god til at introducere mig for nogle ting som jeg ellers aldrig ville have fået prøvet. Så i sidste ende ville jeg ikke undvære nogen af boksene.

Advents giveaway: ID hair elements

id-hair-elements-giveaway

Konkurrencen er sponsoreret af ID hair

Nu er der kun en uge til juleaften og jeg glæder mig efterhånden rigtig meget til både at gå på juleferie og til at fejre aftenen i selskab med min nærmeste familie. Vi skal selvfølgelig have gang i endnu en giveaway i dag og denne gang har i mulighed for at vinde det her lækre sæt af produkter fra ID Hair. Der er en shampoo, conditioner og en varmebeskyttende spray som også virker genopbyggende.

Jeg kendte ikke selv meget til ID hair som brand før jeg modtog disse produkter, men jeg må sige at jeg er positivt overrasket. Faktisk troede jeg kun at ID hair lavede voks til mænd, men det viser sig at der er et hav af forskellige serier fra mærket og disse er jeg i hvert fald vild med!

Som altid er det eneste I skal gøre for at deltage at følge bloggen på enten bloglovin, facebook eller instagram og samtidig lægge en kommentar til indlægget her så jeg ved at I deltager.

Og så skal vi selvfølgelig også have fundet en vinder af sidste uges advents giveaway. Den heldige vinder af produkterne fra Rituals blev Emillia M. som gerne må sende mig en mail, så vi kan få sendt produkterne afsted.

Held og lykke.

Tomme produkter #3

tomme-produkter-oktober-2017

Det er efterhånden ved at være et godt stykke tid siden, at jeg sidst delte mine tomme produkter med jer og det kunne jeg i den grad se på min lille ”empties” skuffe, som var prop fyld da jeg endelig besluttede mig for at tømme den.

You know the drill. Vi skal snakke lidt om de produkter, som det er lykkedes mig at bruge op siden sidst og så vil jeg komme med min ærlige mening omkring dem – var de gode, ville jeg købe dem igen og alt det der..

 

The Ordinary Natural Moisturizing Factors + HA

Jeg fik den her allerede tilbage i februars look fantastic box og så snart jeg lagde en ordre hos The Ordinary bestilte jeg en back up. Det er en meget simpel dagcreme der trænger hurtigt ind, ikke dufter af ret meget og bare alt i alt er rigtig dejlig at bruge.

Golden Argan ren økologisk argan oil

Mit første håndsindtryk af den her olie var ærlig talt lidt splittet. Den er alt for fedtet til at bruge i tørt hår, efter min mening, men til gengæld har jeg elsket at bruge den som hårkur. Jeg fordeler et par pump i mit hår en times tid inden jeg går i bad og vasker det. Det sørger for at min shampoo ikke udtørre mine spidser alt for meget og efterlader derfor mit hår super blødt og lækkert, så det er helt sikkert et produkt jeg godt kunne finde på at købe igen.

Catrice Lashes to kill mascara

Det her er uden tvivl ikke den eneste af den her mascara som det er lykkedes mig at bruge op siden sidst. Det er min all-time favorit mascara og jeg hamstre gerne en god håndfuld hver gang jeg er i tyskland, så jeg har selvfølgelig allerede en del backups liggende.

Beauté Pacifique Submersive serum paradoxe

Jeg har været virkelig glad for at bruge det her serum fra Beauté Pacifique, men det er ikke helt billigt og lige pt. har jeg rigtig mange gode alternativer som jeg er ved at teste, så jeg køber nok ikke en ny lige forløbig.

Toni&guy cleanse dry shampoo

Det er helt sikkert ikke den første af disse små rejse størrelses tørshampoos fra Toni & guy som jeg har brugt op. Den passer perfekt i tasken og så er duften neutral, hvilket er et must for mig når jeg bruger tør shampoo.

Marc Jacobs Daisy dream parfume

Mmh. Den her parfume dufter SÅ godt. Jeg elsker den og selvfølgelig har jeg allerede været ude og købe en ny. Det er min favorit hverdags parfume.

Loreal perfect match foundation i farven 1.5 N Linen

Perfect match/true match foundationen er altså i min make-up samling. Den er let til medium dækkende, hvilket gør den helt perfekt til hverdags brug. Farveudvalget er virkelig godt og jeg veksler lidt mellem flere forskellige, alt efter årstid.

Matas vandfast øjenmakeup-up fjerner

Jeg bruger aldrig andre øjenmakeup-up fjernere end denne fra Matas og har derfor også altid et par stykker som back up når jeg løber tør. Den er mild, dufter neutralt og fjerner makeuppen super let og hurtigt.

Loreal brow stylist definer i farven brunette

Jeg købte den her bryn pen sidste sommer da jeg var i USA og det er desværre ikke lykkedes mig at finde den herhjemme. Ellers ville jeg uden tvivl købe den igen, da det klart er den bedste bryn pen jeg har fundet som ikke er high end.

Miqura moisturizing Bio-cellulose coconut face mask

Den her maske kom ikke med på billedet, men derfor vil jeg stadig lige nævne den. Jeg er virkelig blevet glad for at bruge sheet masks og den her var en fornøjelse at bruge. Duften var dejlig mild og den efterlod min hud super blød og lækker. Jeg kunne helt sikkert godt finde på at købe den igen.

 

Coloured Raine Queen of hearts palette

queen-of-hearts-colored-raine-palette2

Man har et standpunkt til man tager et nyt, som man siger.. Og fornuftige-Katrine har tilsyneladende ryggrad som en regneorm. Jeg havde jo egentlig besluttet mig for at jeg ikke havde brug for endnu en øjenskygge palette. Min gode veninde Jenni havde to paletter fra Juvias Place med til mig da hun var på besøg i weekenden og min skuffe bugner. Men prøv nu lige at se den? Jeg kunne ikke modstå og efter at høre både læst og hørt så meget godt om den var jeg altså nød til at klikke den hjem.

Men lever den så op til mine forventninger? Ja, uden tvivl. Det er en af de smukkeste paletter jeg ejer, pigmenteringen er helt i top og den blender som en drøm, så jeg har bestemt ikke fortrudt. Den eneste farve som jeg havde lidt problemer med er Ladyship, som føles nærmest ru når man swatcher den. Den blender dog stadig okay på øjet og som I kan se på mine swatches nedenfor er det heller ikke noget man rigtig ser. Mine favorit farver er Your Majesty (3. fra venstre), Empress (5. fra venstre), Royal Prerogative (8. fra venstre) Noblewoman (9. fra venstre) og Dethrone (12. fra venstre), men alle farverne er super flotte og jeg glæder mig allerede til at lege meget mere med den!

 

queen-of-hearts-colored-raine-palette1

Et indlæg uden billeder, men med en masse brok

Det er ikke mange gange i bloggens historie at jeg har udgivet et indlæg uden billeder og det er da heller ikke rigtig med min gode vilje. Jeg er gået på påskeferie i dag og det syntes min computer tilsyneladende også at den skulle. Den lagde sig i hvert fald til at dø sidst på eftermiddagen i dag, så nu står jeg endnu en gang uden computer. Det er strømstikket den er gal med igen og det er pisse træls, for at sige det på godt jysk. Pisse fucking træls.

Det er lykkedes mig at få halvvejs liv i den igen, men holdbart er det ikke, så jeg er nok nødsaget til at få den sendt til reparation når påsken er ovre. Pislort. Jeg kan slet ikke overskue at skulle undvære min computer i en længere periode igen. Jeg bruger den jo dagligt. Ikke bare til bloggen, men til at frakoble generelt. Det er mit lille pusterum når jeg kommer hjem fra arbejde at kunne sætte mig ved den og surfe lidt rundt inden at jeg tager mig sammen til de daglige gøremål.

Jeg håber at I har haft en bedre start på påsken end jeg har!