Februar ønsker ’18

februar-oensker

Stila Magnificent metals glitter & glow liquid eyeshadow, I love my type universe plakat, Christophe Robin cleansing paste, Urban Decay all nighter setting spray, Morphe setting spray

Så er det endnu en gang blevet tid til nogle af mine ønsker og denne gang er det primært i beauty-afdelingen at jeg har lyst til at shoppe. Som jeg nævnte i mit indlæg igår, har jeg rimelig seriøse planer om at skulle til Florida til sommer og derfor prøver jeg selvfølgelig også at spare lidt op, så der er plads til ekstra meget shopping til den tid, men der er alligevel et par ting jeg virkelig gerne vil have fat i inden da.

Jeg er blevet ret glad for setting sprays og derfor er der også hele to med i denne måneds ønsker. Sprayen fra Morphe er lige kommet online på beautybay, men er desværre allerede udsolgt og all nighteren fra Urban decay er efterhånden en cult classic.

Derudover vil jeg også rigtig gerne prøve de populære liquid eyeshadows fra Stila, som har fået rigtig meget ros rundt omkring i blogland og på youtube. Sidst men ikke mindst, på beauty fronten, overvejer jeg meget at skaffe mig full sizen af cleansing pasten fra Christophe Robin, som jeg er blevet helt vild med efter at jeg modtog den i en Look Fantastic boks.

Den eneste ting som har sneget sig med på listen, som ikke er beauty, er den fine plakat fra I love my type, som jeg er blevet helt forelsket i. Den ville virkelig passe perfekt ind i vores stue.

 

9 overdele på tilbud

9-overdele-paa-tilbud

Øverst fra venstre: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9

Jeg har slet ikke rigtig shoppet udsalg i år og det er ellers ikke fordi at der ikke er gode ting at komme efter derude. En af mine mere seriøse nytårsforsætter er at spare penge og derfor prøver jeg at undgå at shoppe alt for meget og alt for impuls. I sidste ende vil jeg hellere have oplevelser med dem jeg elsker en materielle ting, selvom det selvfølgelig også er rart.

Jeg samlede i starten af januar nogle af mine udsalgsfavoritter fra Asos i mine saved items og nu har jeg altså kigget dem igennem igen for at se hvilke ting jeg reelt stadig gerne vil have her knap 2 uger efter jeg kiggede på dem første gang. Jeg har derfor samlet 9 af mine favoritter ovenfor! 1, 4 og 9 er dem jeg overvejer at klikke hjem – hvad synes I?

 

Januar ønsker

 

januar-oensker

Jouer Citrine highlighter, Mac Creme in your coffee læbestift, Noisy May jeans, Pudderdåserne musthave Niacinamid 10%, Mac Pinch me blushLouise Kragh øreringe, Coloured Raine Cheers to the beauty øjenskygge palette

Hvis jeg skal være ærlig, så er det ikke fordi at jeg har nogle sådan rigtige heftige ønsker i den her måned. Jeg fik stort set alt hvad jeg havde ønsket mig i julegave, så jeg føler mig egentlig meget godt sat for det næste stykke tid. Og heldig.

Det eneste jeg reelt står og mangler er et par nye sorte jeans. Begge de par jeg har lige nu er ved at være godt slidte, så et ekstra par ville være dejligt. Ellers har jeg fundet lidt ting, som ville være rare at have, men som ikke er noget jeg lige render ud og køber med det samme. Jeg prøver at spare, I ved..

Øjenskyggepaletten fra Coloured raine tiltaler mig ret meget, men vil gerne lige læse lidt flere anmeldelser af den inden jeg beslutter mig. Niacinamid cremen fra Pudderdåserne kunne jeg også godt tænke mig at prøve og det samme gælder highlighteren fra Jouer som jeg har læst meget godt om.

Både læbestiften og blushen fra Mac har jeg lige bestilt på Matas hjemmeside for et gavekort som jeg fik i julegave, så det tæller ikke rigtigt. Men der var 25% på al make-up. Det kan man næsten ikke sige nej til.

Har I nogle bestemte ting som I er på udkig efter her i årets største udsalgsmåned?

December ønsker

december-oensker

Future planner uge kalender, Morphe M510 blender børste, Det dårlige selskab udvidelses pakke, Urban decay naked heat palette, Physicians formula butter bronzer, Anastasia prism palette, Marc Jacobs decadance parfume

Det er blevet tid til at dele mine december og julegave ønsker med jer, som i år indeholder en del beauty, lidt bolig og et par brætspil. Jeg troede virkelig at i år, ville blive et år, hvor jeg havde massere af ønsker, men da det kom til stykket havde jeg faktisk lidt svært ved at finde ud af hvad jeg reelt går og mangler og ønsker mig. Det er jo lidt det der luksus problem med bare at købe ting, når man gerne vil have dem, så jeg har prøvet at finde et par ting som jeg faktisk har haft kigget på længe, men ikke selv fået taget mig sammen til at købe.

Uge kalenderen fra Future planner har jeg snakket om før og den står altså stadig højt på min ønskeliste, så jeg håber meget på at den ligger under træet i år. Det samme gør paletten fra Anastasia og parfumen fra Marc Jacobs, som jeg duftede for første gang i London.

Naked heat paletten fra Urban decay er en lidt nyere tilføjelse til mine ønsker. Jeg ejer faktisk kun en enkelt naked palette, naked 2, og selvom jeg har brugt den okay meget, er det ikke min yndlings palette. Heat paletten tiltaler mig dog ret meget, så den kunne jeg godt tænke mig at prøve.

Det dårlige selskab fik jeg i julegave forrige år og vi spiller det stadig ofte, så jeg kunne godt tænke mig en udvidelses pakke eller to til det, så det kan blive fornyet lidt. Derudover ønsker jeg mig også King of Tokyo og Sequence, men dem var der ikke lige plads til på collagen.

Den eneste ting på collagen som jeg reelt ikke ønsker mig i julegave er butter bronzeren fra Physicians formula og det er udelukkende fordi jeg allerede selv har bestilt den hjem. Glæder mig så meget til at prøve den og se om den er al hypen værd.

Det var et par af mine julegave ønsker. Hvad ønsker I jer i år?

 

Julegaveidéer til bror/ven

julegaveideer-bror-ven

Zwlling kniv, Uniqlo oxford skjorte, Kreafunk w-loop nøglering, Stelton kaffekværn, Greylime powerbank, Pudderdåserne t-zone peeling til manden, Kreafunk a-groove højtaler

Så er vi kommet til vejs ende i min lille julegaveidéer-serie og sidste indlæg er selvfølgelig med fokus på gaven til broren eller vennen. Jeg er som sagt allerede færdig med julegaverne for i år og min lillebror var som altid en af de første jeg købte gaver til. Han er altid nem at finde gave til da han er på SU og derfor ikke selv har budget til at gå ud og købe de ting han gerne vil have når han finder dem. Derudover mangler han altid tøj, så det køber jeg ofte til ham.

Udover tøj er små gadgets også en rigtig fin gave. En god powerbanken eller en nøglering med indbygget opladestik, synes jeg er bud på nogle fine og brugbare gaver og hvis budgettet er til det kunne en trådløs højtaler eller høretelefoner også være ting der ville falde i god jord hos de fleste unge mænd.

Min egen lillebror er, ligesom min far, lidt en mad-nørd så han ønsker sig ofte gode knive, støbejerns pander og andet køkkengrej. I år er der blandt andet en kaffekværn på hans ønskeseddel og det er jo også en virkelig fin gave til den kaffeglade mand og noget man kan få glæde af lang tid fremover.

Hvis I stadig ikke er færdige med julegaverne, kan I læse de første indlæg i serien lige her til kæresten, til mor, til far og til søsteren/veninden.

Older posts