Nye solbriller fra Ray-Ban: Clubmaster & Wayfarer

rayban-clubmaster-wayfarer

Så fik vi krydset endnu et punkt af på min sommer to-buy liste – solbriller! Jeg mistede desværre mine gamle Wayfarer sidst i foråret og jeg har manglet dem lige siden. Jeg har andre solbriller, men de var mine absolut favoritter, så efter lang tids overvejelse købte jeg et nyt par. Men I ved, når man først er i gang kan man ligeså godt gå all in, så sammen med det nye par Wayfarer købte jeg også et par Clubmaster. Jeg elsker Clubmaster modellen, den er virkelig klassisk og klæder langt de fleste, men jeg er en lille smule træt af at jeg ikke kan smide dem op i håret, ligesom jeg kan med mine Wayfarer. Det er en vanesag selvfølgelig, men det tager nok lige lidt tid at vænne sig ordentlig til det. Men flotte, det er de!

Ferie forberedelser og en ny bikini fra Hunkemøller

hunkemoeller-bikini

Produktet er modtaget som gave, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Jeg er nok lidt en freak at rejse med. Jeg kan godt lide at være meget forberedt så derfor begynder jeg altid i god tid med at skrive lister og undersøge. To-do, to-buy, to-see, to-eat.. Alt det der. Jeg skulle helst ikke gå glip af noget, jo. Og nu er der kun lidt over en måned til at vi tager afsted til Italien, så jeg er selvfølgelig allerede begyndt. Første punkt er altid min to-buy liste, som i år blandt andet har indeholdt nye sandaler, solcreme til ansigtet, en ny bikini og solbriller!

Bikinien har netop fået et flueben – denne smukke sag fra Hunkemøller har nemlig fundet vej hjem til mig. Jeg har en tendens til altid at vælge den sikre, sorte bikini så det er ret rart med lidt afveksling. Jeg elsker virkelig det her tropiske print og jeg tror at den vil gøre sig godt på de italienske strande. Derudover synes jeg at det er så dejligt at stropperne kan tages af og den stadig sidder super godt. Hvis der er noget jeg hader så er det solmærker på brystet og det slipper man for med en stropløs bikini overdel.

Har I fundet dette års bikini? Eller genbruger i sidste års model?

Hårbørsten som du har brug for i dit liv

hh-simonsen-wet-brush

Produktet er modtaget som gave, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Jeg har tidligere erklæret min kærlighed til HH simonsens wet brush, som efter min mening er den absolut bedste hårbørste på markedet og så er den tilmed til at betale. Efter flere års tro tjeneste var min gamle sorte ved at være lidt medtaget, så da jeg så at HH simonsen lancerede en håndfuld nye, meget fine, forårs farver var det selvfølgelig tid til at slå til. Jeg har valgt farvene wild pink (venstre) og wood rose (højre), som begge er super fine lyserøde farver. Wood rose er min favorit, men wild pink er virkelig også fin og meget girly. De er limited edition og kommer begge i sæt med matchende spiral-elastikker. Så hvis I ikke allerede kender til den populære wet brush, kan jeg kun anbefale jer at prøve den!

Det smukkeste lovetag fra Jane Kønig i 18 karat guld med diamanter

lovetag-18-karat-guld-med-diamanter-k

Produktet er modtaget som gave men meninger og holdninger er som altid mine egne

I slutningen af sidste måned var jeg så heldig at være inviteret til middag med Jane Kønig og Bloggers Delight på Rømer i Århus. Det var en virkelig hyggelig aften, hvor der var rig mulighed for at få networket lidt med nogle af de andre bloggere i netværket. Anledningen til arrangementet var at fejre Jane Kønigs originale lovetag, som er jeg er sikker på at de fleste af jer allerede kender.

Jeg købte selv mit første lovetag for et par år tilbage da jeg lige var blevet single og havde brug for at minde mig selv om at jeg skulle huske at elske mig selv. Det var en virkelig fin lille reminder at rende rundt med og selvom det er ved at være mange år siden, elsker jeg den stadig lige så meget som da jeg først købte den.

Til middagen var jeg så heldig at få et gavekort med hjem der kunne byttes til et lovetag i 18 karat guld med diamanter og det kom så med posten i slutningen af sidste uge. Det er uden tvivl det smukkeste smykke jeg ejer og jeg glæder mig så meget til at tage det ordentlig i brug!

En stille lørdag i mit nye yndlings nattøj

hunkemoeller-natsaet-sort-satinProduktet er modtaget som gave, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Jeg snakkede allerede tidligere på ugen om mit nye fine natsæt fra Hunkemøller, men I skal selvfølgelig ikke snydes for et par billeder. Jeg lever nærmest i det når jeg er herhjemme og i dag er ingen undtagelse. Vi havde gæster i går aftes til lidt god rødvin og brætspil, så i dag står den på afslapning. Jeg stod forholdvis tidligt op og gik ned og købte rundstykker og siden har vi bare hygget på sofaen med lidt serier. Jeg elsker virkelig den slags stille lørdag morgener

Senere i dag er jeg dog nød til at hoppe i noget andet tøj. Jeg skal nemlig igang med at male mine to Ivar skabe som jeg købte tidligere på måneden. Jeg var ude og købe grunder og maling igår, så nu mangler jeg sådan set bare at tage mig sammen – men det er nærmest også den største opgave i dag.

I må have en dejlig lørdag!

Older posts