Få en sund glød med C-serum fra Dermalogica

Produktet er modtaget til test, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Et kig i mit beauty skab afsløre hurtigt at jeg har en svaghed for serumer. Serumer til tør hud, serumer til uren hud, serumer med anti age egenskaber, serumer med BHA, serumer med AHA.. You name it, I got it. I litervis.

Så det er jo ikke fordi at jeg havde brug for endnu en serum. Men helt ærlig, det har man alligevel altid lidt, ikke? Og jeg havde bare hørt så fandens meget godt om de der C-serumer, så selvfølgelig måtte jeg selv prøve en af.

De fleste af dem er rimelig pebret og Dermalogicas udgave, er desværre ingen undtagelse. Men jeg er egentlig helt ok med at bruge lidt flere penge på hudpleje, så længe at jeg kan se en forskel i min hud og det kan jeg virkelig med denne. Jeg må indrømme at jeg troede at hele det der c-serum ræs var lidt overhyped, men jeg forstår altså godt hvorfor folk er blevet forfaldne til det.

C-vitamin har rigtig mange gode fordele. Det er med til at styrke hudens egen collagen, det hjælper til at beskytte huden med uv og skader fra solen, det fremskyder helingprocessen hvis man har ar fra urenheder mm og så giver det huden den lækreste, sunde glød. En af de helt store ændringer jeg har set i min egen hud er på mine porer som er blevet markant mindre over næseryggen siden jeg er begyndt at bruge serumet fra Dermalogica. Det har været en af de ting jeg har været rigtig usikker på i forhold til min egen hud, så at have fundet et produkt som giver så gode resultater som det her, er jo helt fantastisk.

Har I prøvet nogle af de, efterhånden mange, C-serumer der er på markedet?

Kirsebær drøm fra Hunkemøller

Nattøjet er modtaget som gave, men meninger og holdninger er som altid mine egne

I forbindelse med vores flytning har jeg været ved at rydde ud i min garderobe. Et rimelig omfattende projekt, hvis I skulle være i tvivl. Jeg opdagede også hurtigt hvilke kategorier som jeg har rigelig med tøj i, og hvilke der i den grad trænger til lidt fornyelse. F.eks er kjoler ikke ligefrem en mangelvare i min garderobe og det samme gælder for jakker. Alligevel bliver jeg ved og ved med at købe kjoler og jakker når det jeg i virkeligheden mangler er striktrøjer og bukser. Kender I det?

En anden ting som jeg ejer overraskende lidt af er nattøj. Faktisk havde jeg kun et sæt som var værd at gemme og det er altså al grund jeg behøver for at fare ud og anskaffe mig noget nyt! Så ind på Hunkemøllers hjemmeside gik det og jeg fik hurtigt udvalgt et par favoritter. Kirsebær sættet her vandt, men jeg havde også dette sæt oppe at vende flere gange. Desværre for mig er jeg udstyret med ben der meget sjældent passer helt almindelig onesize længder, så jeg turde simpelthen ikke tage chancen af frygt for at bukserne ville være for korte, men det er virkelig fint synes jeg.

Men shorts er også lækkert og især nu når vi går lidt varmere tider i møde. Desuden er jeg vild med at natskjorten er cropped. Det giver et ret sødt og mere moderne udtryk på en måde. Og så er det fyldt med kirsebær. Hvad mere har man egentlig brug for? Ikke meget, hvis I spørger mig. Det er virkelig blødt og  lækkert at have på og jeg har praktisk talt lavet i det de sidste par uger.

Hvad synes I om sættet?