Et førstehåndsindtryk: Majs LF beauty boks

En dagstur til Taroudant

mobil-billeder-20183

Processed with VSCO with a4 preset

Sidste gang jeg var i Agadir havde jeg også fornøjelsen af at opleve den smukke by Taroudant, men den dag hvor vi var afsted var der desværre virkelig overskyet og dårligt vejr og selvom byen stadig var super smuk, så var det noget helt andet at opleve den i høj solskin.

Vi tog afsted fra vores hotel allerede om formiddagen, for turen til Taroudant tager godt og vel halvanden times tid og når man er afsted med 10 bloggere, så tager den endnu længere. Vi havde et par stops undervejs, blandt andet i en appelsin plantage og ved en hyrde der havde dromedarer og det kan godt tage lidt tid når alle skal have det perfekte billede. Det var nu meget sjovt og bestemt ikke noget der gjorde noget, men desværre betød det at vi ankom til Taroudant lige i tide til at souken lukkede ned pga. fredags bøn. Det var lidt ærgerligt, men samtidig en meget speciel oplevelse at gå rundt i den tomme souk, som var blevet forladt til fordel for moskéen.

Men nu var det heller ikke souken som vi var taget afsted for, men derimod de meget smukke omgivelser som Taroudant har at byde på. Byen er indrammet af muren som I ser ovenfor og alle bygninger er i varme lyserøde nuancer. Virkelig en drøm for enhver Instagram nørd.

Vi besøgte det populære Palais salam, hvor vi faktisk spiste frokost sidst vi var afsted og selvom omgivelserne derinde er rigtig smukke, så var maden bestemt ikke noget at skrive hjem om. Der var vi noget mere heldige med maden på denne tur, hvor vi besøgte en lille cafe lige udenfor murene, som jeg simpelthen har glemt hvad hed.

Selvom vi kun var afsted i 4 dage, så kan det bestemt anbefales at tage en dags tur til byen, som virkelig er anderledes end selve Agadir og knap så turistet. Og så kan det selvfølgelig anbefales ikke lige at ligge turen på en fredag, hvor de fleste holder fri. Det har jeg i hvert fald lært til næste gang.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Et førstehåndsindtryk: Majs LF beauty boks