Ansigtsscrub fra Ecooking

Min mening om Prism paletten fra Anastasia

Anastasia prism swatches

Der har virkelig været meget snak om de sidste par paletter fra Anastasia beverly hills. Især subculture har fået høvl online, men Prism paletten som udkom i efteråret ’17 har også fået en del negative ord med på vejen, så jeg var selvfølgelig virkelig spændt på selv at prøve den.

Jeg ønskede mig den i julegave og fik den, så jeg har efterhånden haft den rimelig længe og derfor dannet mig et ret solidt indtryk af den. Jeg har brugt alle farvene i forskellige looks og den eneste jeg synes er et problem at arbejde med er Lucid, som er meget tør og giver virkelig dårlig color pay off. Den er lidt bedre med en fugtig børste, men langt fra perfekt. Men det er så også cirka det. Jeg kan slet ikke genkende kritikken af farvene, som efter manges mening både skulle blende dårlig og være svære at bygge op. Jeg er virkelig vild med farve sammensætningen i paletten som giver mulighed for at lave et hav af forskellige looks.

Et simpelt look som jeg har lavet en del af en kombination af Eden, Saturn og Unity, som jeg blandt andet viste frem på Instagram her. Derudover har jeg elsket at bruge Eden og Saturn i min crease og pakke en af de mørkere farver som Throne, Osiris og Dimension på selve øjenlåget.

Efter at have prøvet Prism paletten har jeg virkelig fået lyst til også at prøve Subculture, selvom den som sagt stort set kun har fået dårlige anmeldelser. Men jeg elsker virkelig den her palette og eftersom at mange sammenligner dem, tænker jeg at Subculture måske også kunne være et hit for mig.

Har I prøvet enten Prism eller Subculture, eller måske begge? Hvis I har, så lad mig endelig høre hvad I synes om dem!

 

Anastasia prism palette swatchesAnastasia Prism palette swatches

 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Ansigtsscrub fra Ecooking