Den store beauty boks battle 2017

den-store-beauty-boks-battle-2017

Et år er gået og det er blevet tid til den helt store beauty boks battle. Jeg har modtaget beauty boksen fra Look Fantastic i halvandet år nu og Goodieboxen begyndte jeg at modtage igen i februar efter et par års pause, så nu er jeg klar til at give jer mine tanker om de to boks-abonnementer! Vi battler måned for måned, kigger på hvilket produkt i hver boks som jeg har været gladest for, om der er nogle produkter jeg slet ikke har brugt endnu og til sidst vil jeg selvfølgelig give jer min endelig bedømmelse af hvilken en jeg synes er bedst og som jeg bestemt ikke vil undvære!

Januar

Jeg begyndte som sagt først at modtage Goodiebox fra februar, så jeg har kun Look Fantastic boksen fra januar at dele med jer. Læs mit oprindelig indlæg her. Boksen overraskede mig dengang meget positivt og der er da også et par produkter derfra som jeg har brugt en del. Hårmasken fra Briogeo var virkelig lækker og bestemt en jeg godt kunne finde på at købe igen. Det samme gælder brow gelen fra Pixi. Mascaren har jeg slet ikke fået taget i brug.

Månedens bedste produkt fra Look Fantastic: Briogeo don’t despair, repair

 

Februar

Februars Look Fantastic boks var jeg faktisk også rigtig positiv over. Læs det oprindelige indlæg her. Den indeholdt blandt andet en dagcreme fra The Ordinary, som jeg sidenhen har købt igen 3 gange. Derudover blev jeg også rigtig glad for den lille roll-on fra This Works. De andre produkter fra boksen har jeg faktisk ikke brugt. Ups.

Den første boks fra Goodiebox, som jeg modtog var deres 5 års fødselsdags boks og hold nu op en fest. Læs det oprindelige indlæg her. Der var faktisk kun et enkelt produkt i boksen som jeg ikke har brugt og det var hårfjernings produktet fra Hevi. Jeg er glad for min skraber, så selvom jeg havde alle intentioner om at afprøve den her er jeg ikke kommet så langt. Resten af boksen produkter har jeg dog været rigtig glad for, så alt i alt var det en skøn boks.

Månedens bedste produkt fra Look Fantastic: The Ordinary Natural Moisturizing factors + HA

Månedens bedste produkt fra Goodiebox: Sleek make-up I-Divine Eyeshadow Palette i farven Au Naturel 601

Månedens beauty boks battle vinder: Goodiebox

 

Marts

Mit førstehåndsindtryk af Marts’ Look Fantastic boks var ikke det bedste. Læs det oprindelige indlæg her. Faktisk var det kun dagcremen fra Caudalie som jeg rigtig så frem til at prøve, og den har jeg ikke engang taget i brug. Pinligt. Hårmasken fra Redken og øjenmasken fra Starskin ligger også stadig og venter på mig.

Lige da jeg troede at Goodiebox havde nået toppen, kom marts boksen ind af døren, som om muligt var endnu bedre end februar boksen. Læs det oprindelige indlæg her. Starskin masken er det eneste produkt som jeg ikke har fået taget i brug. Der begynder at danne sig et billede af mig og produkter i brev form, hva? Heat sprayen fra Maria Nila forærede jeg til min mor da jeg allerede havde den – det er et af mine yndlings produkter og resten af produkterne har jeg elsket.

Månedens bedste produkt fra Look Fantastic: Pür concealer

Månedens bedste produkt fra Goodiebox: Grown Alchemist Hydra-repair day cream

Månedens beauty boks battle vinder: Goodiebox

 

April

Boksen fra Look Fantastic i april måned var jeg faktisk ret glad for. Læs det oprindelige indlæg her. Den indeholdt lidt af hvert og langt de fleste produkter overraskede mig positivt. Jeg elskede sheet masken fra Vitamasques og den lille baked foundation fra Laura geller har jeg brugt meget til at sætte min concealer under øjnene hvilket jeg synes den er helt perfekt til. Det eneste produkt som jeg ikke har været ovenud vild med var ansigts rensen fra Omorovicza som jeg synes har en meget sær duft. Jeg har dog alligevel brugt den op, men jeg ville i hvert fald ikke købe den igen.

Goodieboksen fra april blev den første der skuffede mig en lille smule. Læs det oprindelige indlæg her. Efter at have modtaget bokse fyldt med full size produkter, synes jeg at indholdet var lidt sløjt. Dermed ikke sagt at der ikke var nogle gode ting i. Jeg blev f.eks virkelig glad for den lille Nyx soft matte lipcream i farven Copenhagen – jeg har sidenhen købt den i full size og det er virkelig den perfekte efterårs farve. Derudover har jeg også været glad for den lille olie fra Ooh! Oils of heaven og body lotionen fra Matas. Lip lineren synes er alt for hård og den lille tan mist har jeg ikke fået prøvet.

Månedens bedste produkt fra Look Fantastic: Vitamasques pomegranate sheet mask

Månedens bedste produkt fra Goodiebox: Ooh! Oils in heaven Baobab face oil

Månedens beauty boks battle vinder: Look Fantastic

 

Maj

Maj måneds Look Fantastic boks bød på ret mange spændende produkter. Læs det oprindelige indlæg her. Alligevel er det langt fra dem alle jeg har fået taget i brug. Jeg har ikke brugt et eneste af de 3 produkter i brev form og tanning misten fra James Read havde jeg lige modtaget i aprils Goodiebox. Dog har jeg været ret glad for både hårolien fra System Professional og den lille peeling. Øjenskyggen fra Mellow har jeg ikke skænket en tanke siden jeg modtog den.

Goodieboxen fra Maj var lidt en ”meh” oplevelse for mig, men der var alligevel et par gode produkter med. Læs det oprindelige indlæg her. Sheet masken fra Miqura var rigtig lækker og brow gelen fra Benefit bruger jeg også stadig når jeg vil have lidt ekstra fylde i mine bryn. Eyelineren fra Bellapierre er noget værre lort og resten af produkterne har jeg ikke brugt.

Månedens bedste produkt fra Look Fantastic: System Professional Solar sun oil

Månedens bedste produkt fra Goodiebox: Migura Moisturizing Bio-cellulose Coconut face mask

Månedens beauty boks battle vinder: Uafgjort

 

Juni

Selve boksen fra Junis Look Fantastic boks var virkelig smuk. Læs det oprindelige indlæg her. Indholdet havde jeg faktisk et udmærket førstehåndsindtryk af, men jeg må indrømme at jeg kun har brugt halvdelen af produkter. Ansigts cremen fra Balance Me er det eneste produkt jeg har været rigtig glad for, men lipglossen og ansigts sprayen fra Monu har jeg også brugt et par gange.

Jeg var ret begejstret for junis Goodiebox. Læs det oprindelige indlæg her. Det eneste produkt som jeg ikke har fået brugt er masken fra Loreal og det er igen fordi at det er et brev produkt og dem ved I vidst efterhånden at jeg har det lidt stramt med. Den lille micellar water fra Bioderma er jeg lige blevet færdig med og skal helt sikkert have den igen.

Månedens bedste produkt fra Look Fantastic: Balance Me Balancing face moisturiser

Månedens bedste produkt fra Goodiebox: Bioderma micellar water

Månedens beauty boks battle vinder: Goodiebox

 

Juli

Look Fantastic kom igen med en sindsygt flot boks i Juli – jeg har den endda stående fremme herhjemme. Læs det oprindelige indlæg her. Produkterne var jeg også meget positiv over. Den lille highligthing pen fra Jelly pong pong er faktisk det eneste produkt som jeg ikke har brugt, men ellers har jeg været glad for de andre produkter. Især hårcremen fra Moroccanoil, toneren fra Cowshed og solfaktoren fra Mimitika har været favoritter.

Goodieboxen var også sindsygt lækker i juli. Læs det oprindelige indlæg her. Øjenbryns pennen fik jeg ikke det bedste førstehåndsindtryk af, men jeg har faktisk brugt den en del til hverdag hvor jeg ikke bruger ret meget make-up. Øjenmasken havde jeg faktisk glædet mig meget til at prøve, men så glemte jeg alt om den, så den har jeg endnu ikke fået afprøvet. Både shampooen fra Naobay og den lille negle pen har jeg brugt meget og elsket.

Månedens bedste produkt fra Look Fantastic: Mimitika Face sunscreen SPF 50

Månedens bedste produkt fra Goodiebix: Naobay vitality & shine shampoo

Månedens beauty boks battle vinder: Look Fantastic

 

August

Selvom august måneds Look Fantastic boks gav mig et godt førstehåndsindtryk, så er det desværre langt fra alle produkterne som jeg har taget i brug. Læs det oprindelige indlæg her. Shampooen og conditioneren fra Mane ‘n tail så jeg ellers frem til at prøve, men har bare haft andre produkter i gang som jeg har været rigtig glad for. BB cremen og den lille body lotion fra Korres har jeg dog været vild med.

Jeg var vild med august måneds Goodiebox. Læs det oprindelige indlæg her. Boksen var sammensat af 4 Goodiebox medlemmer og jeg synes at idéen var virkelig fin. Den lille duo fra Ole Henriksen delte vandene. Jeg elskede cremen, men rensen var slet ikke mig. Fodmasken fra Miqura har jeg selvfølgelig ikke fået prøvet – hvem havde gættet det? Resten af produkterne faldt alle i god jord og har været i brug flere gange siden.

Månedens bedste produkt fra Look Fantastic: Skin 79 BB super+ beblesh balm

Månedens bedste produkt fra Goodiebox: Nails Inc Powered by collagen ridge filling base coat

Månedens beauty boks battle vinder: Goodiebox

 

September

Septembers Look Fantastic boks var lavet i anledning af deres fødselsdag. Læs det oprindelige indlæg her. Der var rigtig mange fine produkter med og jeg var vild med den variation der var. Mine favoritter var rensen fra Eva Lom, shampooen fra Christophe Robin og den meget mørke contourstick.

Endnu engang var jeg meget positiv over månedens Goodiebox. Læs det oprindelige indlæg her. Boksen indeholdt kun et enkelt produkt som ikke var full size og det er jo helt fantastisk. Rensen fra Vichy passer ikke længere så godt til min hud, men det var også det eneste produkt som jeg ikke elskede.

Månedens bedste produkt fra Look Fantastic: Christophe Robin Cleansing volumizing paste

Månedens bedste produkt fra Goodiebox: Elizabeth Arden Eight hour cream

Månedens beauty boks battle vinder: Uafgjort

 

Oktober

Oktobers box fra Look Fantastic var ikke min favorit. Læs det oprindelige indlæg her. Der var 2 brev produkter og selvom især sheet masken til hænderne tiltalte mig, så har jeg faktisk ikke fået brugt dem. Det eneste produkt jeg har brugt er ansigts olien fra Monu. Ups. Den er til gengæld lækker.

Boksen fra Goodiebox var heller ikke særlig spændende i oktober. Læs det oprindelige indlæg her. Der er ikke et eneste produkt fra boksen som jeg har brugt efterfølgende. Jeg testede kort den lille blemish wand, men jeg foretrækker at lade helt være at pille i min hud. Og så har jeg brugt den lille body lotion en gang.

Månedens bedste produkt fra Look Fantastic: Monu skin firming fiji facial oil

Månedens bedste produkt fra Goodiebox: Human + kind body souffle

Månedens beauty boks battle vinder: Look Fantastic

 

November

Igen igen lavede Look Fantastic en sindsyg smuk boks og indholdet var jeg også ret positiv over. Læs det oprindelige her. Det eneste virkelig dårlige produkt var den liqued lipstick fra Bellapierre, men ellers har jeg faktisk fået brugt de fleste andre produkter op til flere gange. Så det er helt sikkert en win.

Goodieboxen overraskende igen og var fyldt med en masse lækre full size produkter. Læs det oprindelige indlæg her. Scrubben har jeg selvfølgelig ikke fået taget i brug, men ellers har jeg elsket alle de andre produkter! Virkelig lækker boks.

Månedens bedste produkt fra Look Fantastic: This works deep sleep pillow spray

Månedens bedste produkt fra Goodiebox: Sleek face contour kit

Månedens beauty boks battle vinder: Goodiebox

 

December

Førstehåndsindtrykket af beauty boksen fra Look Fantastic i december var faktisk rigtig godt. Læs det oprindelig indlæg her. Desværre har jeg endnu ikke fået taget ret mange af produkterne i brug, men jeg har selvfølgelig heller ikke haft dem lige så lang tid som mange af de andre. Læbestiften har en virkelig mærkelig undertone til mig og bath bomben har jeg lidt svært ved at tage i brug uden et badekar. Resten af produkterne er jeg stadig positiv over dog.

Det er ikke mange dage siden at jeg skrev om decembers Goodiebox. Læs det oprindelig indlæg her. Så selvfølgelig har jeg ikke haft så sindsygt god tid til at få testet produkterne ordentlig igennem, men jeg er vild med at designet på boksen er blevet lavet om. Det giver virkelig anledning til at genbruge de mange bokse fremover. Produkt-mæssigt er jeg blevet virkelig glad for eyelineren. Den er super sort og nem at arbejde med og øjenskyggen fra Teeez er bare så smuk.

Månedens bedste produkt fra Look Fantastic: Polaar Genuine lapland hand cream

Månedens bedste produkt fra Goodiebox: Teeez Spectrum of stars øjenskygge i farven Sephia shine

Månedens beauty boks battle vinder: Goodiebox

 

Den endelig dom!

Ja, den er faktisk sværere end jeg troede. Min umiddelbare tanke var at Goodiebox ville blive storvinder og selvom Goodiebox overordnet har vundet battlen med 6 sejre plus 2 uafgjorte, så synes jeg alligevel også at Look Fantastic har meget godt at byde på. De vinder lidt på forskellige parametre efter min mening. Man får helt sikkert mest for pengene hos Goodiebox, hvor der stort set altid er op til flere full size produkter med, men samtidig synes jeg at Look Fantastic har været god til at introducere mig for nogle ting som jeg ellers aldrig ville have fået prøvet. Så i sidste ende ville jeg ikke undvære nogen af boksene.

En lille udfordring til mig selv: Januar ’18

januar-udfordring-nul-soede-sager

Okay, så jeg ved ikke om det her er en skør idé eller måske bare dumt, men jeg har gået og leget lidt med tanken om at lave nogle små månedlige udfordringer for mig selv. I 2017 havde jeg flere måneder hvor jeg satte mig nogle små mål, f.eks besluttede jeg i april at jeg ikke ville købe nogle planter og i september måtte vi ikke spise ude. Jeg har holdt det lidt for mig selv, i tilfælde af at jeg ikke kunne holde det, men det er altså gået overraskende godt, så nu er jeg blevet lidt bidt af idéen. Derfor tænkte jeg at det kunne være sjovt at dele med jer herinde også!

Helt januar agtigt tænker jeg at den første udfordring skal være nul søde sager og så vil jeg lave en lille opsummering sidst på måneden om hvordan det er gået, hvilke fristelser jeg er blevet stillet og om det er lykkedes med at sige ”tak, men ellers tak”. Indtil videre er det gået godt, på trods af at jeg både har en pose af mine yndlings chips og den her skål med verdens bedste chokolade stående. Nu må vi se hvor længe det holder!

Jeg ved ikke om det her kun er sjovt for mig, så lad mig endelig høre hvad I synes og hvis I har nogle idéer til udfordringer så kom endelig med dem!

Januar ønsker

 

januar-oensker

Jouer Citrine highlighter, Mac Creme in your coffee læbestift, Noisy May jeans, Pudderdåserne musthave Niacinamid 10%, Mac Pinch me blushLouise Kragh øreringe, Coloured Raine Cheers to the beauty øjenskygge palette

Hvis jeg skal være ærlig, så er det ikke fordi at jeg har nogle sådan rigtige heftige ønsker i den her måned. Jeg fik stort set alt hvad jeg havde ønsket mig i julegave, så jeg føler mig egentlig meget godt sat for det næste stykke tid. Og heldig.

Det eneste jeg reelt står og mangler er et par nye sorte jeans. Begge de par jeg har lige nu er ved at være godt slidte, så et ekstra par ville være dejligt. Ellers har jeg fundet lidt ting, som ville være rare at have, men som ikke er noget jeg lige render ud og køber med det samme. Jeg prøver at spare, I ved..

Øjenskyggepaletten fra Coloured raine tiltaler mig ret meget, men vil gerne lige læse lidt flere anmeldelser af den inden jeg beslutter mig. Niacinamid cremen fra Pudderdåserne kunne jeg også godt tænke mig at prøve og det samme gælder highlighteren fra Jouer som jeg har læst meget godt om.

Både læbestiften og blushen fra Mac har jeg lige bestilt på Matas hjemmeside for et gavekort som jeg fik i julegave, så det tæller ikke rigtigt. Men der var 25% på al make-up. Det kan man næsten ikke sige nej til.

Har I nogle bestemte ting som I er på udkig efter her i årets største udsalgsmåned?

Status på december ’17

cheesecake-mojito

1. December har ikke været en ret god elektronik måned for mig. Jeg havde kun haft min nye computer et par uger før jeg tabte den. Så nu har den en kæmpe bule ovenpå.

2. .. Og som om det ikke var nok, så gled min telefon ned i et akvarium fordi låget lå skæv. Der lå den så nogle minutter før det gik op for mig..

3 Det er lidt af et mirakel at den stadig virker. Til gengæld er der kommet en ridse i kameraet, som gør at den slet ikke kan fokusere. Så er det altså svært at være blogger på Instagram.

4. Jeg har slet ikke vundet noget i december. Det er seriøst for dårligt.

5. Og jeg har slet ikke bagt kage. Ikke en eneste gang. Kun cornflakes toppe, og det tæller ikke. Og nu craver jeg bare overstående cheesecake som jeg lavede tilbage i efteråret..

6. Den anden dag havde min nabo, som sidenote er prostituret, stjålet vores overbos sengetøj.

7. .. Og pludselig var jeg virkelig glad for at have vaskemaskine oppe i lejligheden.

8. Vores anden nabo har lært deres hund at gø når de råber politi. Vi kender alle typen.

9. Man skal ikke drikke en hel flaske snaps på tom mave, hvis man vil beholde sin værdighed. Blot et lille tip.

10. Jeg har finkæmmet youtube for seje damer og bullet journal guides, men det er som om at der er virkelig få som jeg kan holde ud at høre på mere end et par minutter ad gangen. Anbefalinger modtages med kyshånd.

 

 

En opfølgning på mine små mål for 2017 og et par nye mål for 2018

outfit-curvy-copenhagen-kimono-blaa-blomsteret1outfit-kimono-blaa-blomstretoutfit-curvy-copenhagen-kimono-blaa-blomsteret3outfit-kimono-blaa-blomstret1outfit-curvy-copenhagen-kimono-blaa-blomsteret2

Curvy Copenhagen Kimono, Vero moda kjole, Noisy may jeans, Tamaris støvler, Rayban wayfarer solbriller

2018 er her og jeg har sjældent følt mig så klar til et nyt år. Mine mål er skrevet ned – både de store og de små og det skal vi selvfølgelig snakke meget mere om, men først er det blevet tid til at kigge lidt på nogle af mine mål for 2017. For hvordan er det egentlig gået, det der 2017..

Store mål, gjorde jeg mig ikke så meget i i 2017, men de små er også mindst lige så vigtige! So here goes, en opfølgning på mine små mål for 2017.

Lærer at lave en fransk fletning

Den her, den er ikke gået så godt. Jeg har ikke engang forsøgt at lave en fransk fletning. Ikke en eneste gang. Men det er okay, jeg kan lære det når jeg bliver voksen engang.

Blive klippet

Halleluja. Den her troede jeg virkelig ikke, at jeg ville få taget mig sammen til, men jeg gjorde det sgu. I november gav jeg en sød frisør elev lov til at klippe mit hår, bare spidserne bevares, men det var altså et ret stort skidt for mig. Så nu er jeg blevet klippet og så kan vi vente et par år igen, til næste gang.

Smide mine sorte superstar sneakers i ruskind ud

Jeg elskede de her sko og selvom jeg virkelig bare burde have smidt dem ud med det samme da jeg skrev mine mål ned, kunne jeg ikke nænne det. De røg ud engang i sommers sammen med mine hvide i samme model. Jeg tror jeg vil have et nyt par i 2018.

Skifte batteriet i mit michael kors ur

Uh, den her havde jeg faktisk lidt glemt igen. Jeg tager mig sammen i 2018.

Fortsætte jagten på de perfekte sorte jeans

Jeg har åndssvagt svært ved at finde bukser der er lange nok. Det er stort set kun på internettet jeg har mulighed for at finde jeans i størrelse ekstra lang og der har jeg så problemer med alle de andre størrelser i stedet. Et par jeans skal prøves. Og i 2017 lykkedes det mig at finde hele 2 modeller jeans som jeg har kunne passe perfekt. Det ene par er noisy may og er dem jeg har på, på overstående billeder. Det andet par er fra Vero moda. You go bestseller.

Tage min nye kalender fra atelier aarhus i brug

Det her var nok en af de punkter jeg glædede mig allermest til og det gik også ret godt, det første halve år, men så gik det lidt ned af bakke. Jeg valgte alligevel at bestille deres nye eksemplar, men jeg ved ikke hvor meget glæde jeg får af den. Jeg har nemlig også et andet lille projekt for 2018.

Købe lamper til lejligheden

Ikke nok med at vi har fået købt lamper, så er de også blevet hængt op. Kæmpe succes, det der med at have lys i lejligheden. Vi mangler stadig gardiner.

Drikke mere vin

Mit absolut yndlings mål og det er gået ganske okay, hvis jeg selv skal sige det. Jeg elsker virkelig rødvinsaftener, både på sofaen med T eller med brætspil og gode venner.

 

5½ ud af 7 synes jeg bestemt ikke er dårligt, så det vil jeg kalde en succes. Hvordan gik det med jeres mål for 2017?

Vi skal selvfølgelig også lige slutte af med et par nye mål. Som sagt har jeg både små og store i år, men lad os fokusere på de små, hyggelige..

 

1. Oppe mit swatch game – man kan altid blive bedre, ik..

2. Lade være at købe så mange tees med print – jeg skal virkelig stoppe.

3. Blive bedre til at udnytte tiden – er det ikke det vi alle drømmer om?

4. Rejse mere – bare fordi.

5. Bruge min bullet journal – årets helt store projekt, men jeg elsker det allerede.

6. Installere google analytics – latemover, I know.

7. Melde mig ud af fitness – det skidt er pisse dyrt og jeg bruger det alligevel ikke.

8. Gå til banko minimum et par gange – min indre bedstemor skal slippes løs i 2018.

9. Være brun mindst en uge – brunere, i hvert fald.

10. Spise en lille smule sundere – lidt mere salat og lidt mindre chokolade.

 

    Newer posts