En lille snak om London og endnu en julefrokost

Et førstehåndsindtryk: Decembers LF beauty boks

look-fantastic-december-boks

Så er det igen blevet tid til at snakke lidt om en beauty boks fra Look Fantastic. Det er efterhånden ved at være halvandet år, jeg har modtaget disse bokser og jeg elsker stadig den lille overraskelse der kommer hver måned. Denne måned er temaet Beauty in Wonderland og jeg synes der er en virkelig fin sammensætning af produkter den her gang, så lad os kigge nærmere på godterne.

 

Gatineau Anti-aging collagene expert serum

Anti-age kan man altid bruge og selvom jeg ikke kender meget til Gatineau som brand, så har jeg været glad for den lille toner der var med i august måneds boks, så jeg regner med at blive glad for denne også.

Polaar genuine lapland hand cream

Mine hænder er super tørre lige for tiden, så denne ryger direkte i min jakkelomme, så jeg altid har en håndcreme ved hånden. Jeg er generelt vild med Polaars indpakning og denne er ingen undtagelse.

Suki Exfoliate foaming cleanser

Mmh, jeg er helt vild med duften på den her lille sag, som er dejlig frisk af citrus. Selve produktet synes jeg er lidt underligt. Konsistensen er meget hård og nærmest sukkeragtig, men jeg ser frem til at prøve den ordentlig i ansigtet. Duften er i hvert fald et hit.

Figs and Rouge Hydra activ smart nutrient day cream

Den her ansigts creme indeholder både A, C og E vitamin samt Hyaluronic acid hvilket er et godt udgangspunkt for en god dagcreme for mig. Jeg har ikke taget den i brug endnu da jeg har gang i så meget forskelligt, men jeg tror vi bliver gode venner.

MDMflow Matte lipstick i farven Bossy

Læbestifter får jeg aldrig nok af, så denne blev jeg selvfølgelig glad for at se i boksen. Farven minder mig ret meget om Honeylove fra Mac, som jeg købte på vejen hjem fra London. Denne er dog en smule mere kold og brun hvor honeylove har mere pink i sig. Jeg er lidt i tvivl om jeg kan rocke farven, men konsistensen virker lækker.

Bubblet limited edition beauty in wonderland bath fizzer

Denne bathbomb kom ikke lige med på billedet, men jeg ville selvfølgelig lige nævne at den var med i boksen alligevel. Hvis der er noget der kan gøre mig trist over ikke at eje et badekar, så er det bathbombs. Jeg bliver så misunderlig på folk der kan bruge dem og jeg har efterhånden en mindre samling liggende til når jeg engang får et badekar.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En lille snak om London og endnu en julefrokost