Et førstehåndsindtryk: Novembers LF beauty boks

Julegaveidéer til far

julegaveideer-til-far

Sagaform ostesæt, Michael Larsen Mordet på øen krimibog, JBS natbukser, Clinique for men dagcreme, Tommy hilfiger bælte, Sagaform Whiskey terninger, Normann Copenhagen whiskey glas

Så er det igen blevet torsdag og det betyder selvfølgelig at vi skal snakke lidt mere om gaveidéer. I dag er turen kommet til far og det har ikke været super svært at finde på ting hertil. Min far er uden tvivl den i min familie som er nemmest at finde gave til. Ham og så min lillebror.

Især to ting plejer at falde i god jord – tøj og ting til køkkenet. Min far er en rigtig køkkenmand og det er stort set altid ham der laver mad derhjemme, så et par gode knive, et flot skærebræt eller små specialiteter er populært.

Derudover synes jeg også at et par natbukser og en god bog er bud på nogle gode gaver, som jeg i hvert fald ved at min egen far ville blive glad. Andre ting kunne være en god flaske whiskey og nogle whiskey glas eller måske en god dagcreme eller aftershave. Mulighederne er mange – mænd er nemme!

Oplevelser er også altid en god mulighed. Min far har blandt andet fået en tur ud at dykke med hajer i kattegat og en bridgewalking på lillebælt (som han dog ikke har fået indløst endnu). Ølsmagning eller en tur ud at køre ferrari tror jeg også ville falde i de fleste fædres smag.

Jeg håber I kunne bruge mine idéer til noget og I er selvfølgelig meget velkomne til at byde ind med flere i kommentarfeltet!

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et førstehåndsindtryk: Novembers LF beauty boks