Julegaveideer til kæresten

Jaclyn Hill x Morphe paletten

jaclyn-hill-morphe-palette-swacthes1

Efter en noget kaotisk morgen i slutningen af september lykkedes det mig at klikke Jaclyn Hill x Morphe paletten hjem. I mellem tiden er den igen kommet på lager hos Beautybay, så jeg tænkte at jeg ville dele mine tanker om den med jer herinde, hvis I stadig ikke helt har besluttet jer. Jeg kan allerede nu afsløre at jeg er sindsygt glad for min. Jeg har brugt den stort set dagligt til alt fra helt simple hverdags look til de mere intense smokey eyes. Jeg brugte den endda til mit halloween look i sidste weekend, så jeg har altså haft rig mulighed for at teste mange af farvene på øjnene.

Lad os kigge lidt nærmere på nogle swatches fra paletten og så vil jeg dele mine tanker om de enkelte skygger med jer. Så læs endelig med videre hvis I vil høre min mening om paletten.

 

jaclyn-hill-morphe-palette-swacthes2

I første række er rimelig neutral. Der et par highlighting farver samt nogle lækre crease farver. Jeg savner lidt en mat highlighting farve, men i stedet får man altså to lyse shimmers. Den ene er kold og den anden er varm, så der er lidt for alle. De næste to farver har jeg brugt til stort set hvert eneste look jeg har lavet. Det er virkelig fine crease farver og de blender rigtig fint. Til sidst har vi et par lyserøde metalliske farver, som alle er virkelig fine. Især den anden sidste er jeg vild med.

jaclyn-hill-morphe-palette-swacthes3

I anden række har vi en god portion varme farver, som jeg elsker. Den første er meget orange og den har jeg faktisk endnu ikke brugt i et rigtigt look, men den er ret fin, så jeg skal helt sikkert prøve den snart. Derefter har vi 3 matte crease farver, som alle blender rigtig godt. De sidste 3 farver er nogle af mine yndlings i hele paletten. Især den matte røde elsker jeg!

jaclyn-hill-morphe-palette-swacthes4

Tredje række byder også på en hel masse varme toner. Her er der desværre et par farver der ikke helt lever op til mine forventninger. Både den 4. og 5. farve er meget patchy og kræver lidt mere arbejde på øjenlåget. Det er dog begge super fine farver, så jeg har brugt dem, men de er ikke lige så nemme at arbejde med som de andre.

jaclyn-hill-morphe-palette-swacthes5

I fjerde række er vi gået over til de mere kolde toner og her er der altså også et par farver der ikke helt lever op til forventningerne. Især de 3 sidste er ret svære at arbejde med. Den lilla er virkelig godt pigmenteret, men den blå er også ret patchy men dog nem at arbejde med. Så lidt en blandet landhandel i forhold til kvalitet i den her række.

jaclyn-hill-morphe-palette-swacthes6

Femte og sidste række er også kolde toner og igen har vi altså et par farver der er ret patchy. nummer 3, 4, 5 og 6 er alle lidt vanskelige at have med at gøre, men til gengæld er den sorte virkelig godt pigmenteret og nem at arbejde med, hvilket jeg er ret imponeret over. De 2 blålige farver er også begge nemme at arbejde med.

 

Det var lidt af mine tanker omkring den populære palette. Jeg savner lidt nogle navne på farverne, men alt i alt synes jeg at det er et rigtig godt køb. Mulighederne er uendelige og selvom der er et par hits and misses, så er jeg overordnet virkelig positiv over kvaliteten. Jeg beklager desuden at det er lidt svært at se hvilke farver der er shimmers, metalliske og matte på mine swatches. Lyset har vasket farvene lidt ud, men jeg har gjort mit bedste for at de var nogenlunde ”true to color”.

Hvad er jeres tanker om paletten? Har I købt eller springer I over i denne omgang?

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julegaveideer til kæresten