Flyvende hår og den flotteste kimono

Tomme produkter #3

tomme-produkter-oktober-2017

Det er efterhånden ved at være et godt stykke tid siden, at jeg sidst delte mine tomme produkter med jer og det kunne jeg i den grad se på min lille ”empties” skuffe, som var prop fyld da jeg endelig besluttede mig for at tømme den.

You know the drill. Vi skal snakke lidt om de produkter, som det er lykkedes mig at bruge op siden sidst og så vil jeg komme med min ærlige mening omkring dem – var de gode, ville jeg købe dem igen og alt det der..

 

The Ordinary Natural Moisturizing Factors + HA

Jeg fik den her allerede tilbage i februars look fantastic box og så snart jeg lagde en ordre hos The Ordinary bestilte jeg en back up. Det er en meget simpel dagcreme der trænger hurtigt ind, ikke dufter af ret meget og bare alt i alt er rigtig dejlig at bruge.

Golden Argan ren økologisk argan oil

Mit første håndsindtryk af den her olie var ærlig talt lidt splittet. Den er alt for fedtet til at bruge i tørt hår, efter min mening, men til gengæld har jeg elsket at bruge den som hårkur. Jeg fordeler et par pump i mit hår en times tid inden jeg går i bad og vasker det. Det sørger for at min shampoo ikke udtørre mine spidser alt for meget og efterlader derfor mit hår super blødt og lækkert, så det er helt sikkert et produkt jeg godt kunne finde på at købe igen.

Catrice Lashes to kill mascara

Det her er uden tvivl ikke den eneste af den her mascara som det er lykkedes mig at bruge op siden sidst. Det er min all-time favorit mascara og jeg hamstre gerne en god håndfuld hver gang jeg er i tyskland, så jeg har selvfølgelig allerede en del backups liggende.

Beauté Pacifique Submersive serum paradoxe

Jeg har været virkelig glad for at bruge det her serum fra Beauté Pacifique, men det er ikke helt billigt og lige pt. har jeg rigtig mange gode alternativer som jeg er ved at teste, så jeg køber nok ikke en ny lige forløbig.

Toni&guy cleanse dry shampoo

Det er helt sikkert ikke den første af disse små rejse størrelses tørshampoos fra Toni & guy som jeg har brugt op. Den passer perfekt i tasken og så er duften neutral, hvilket er et must for mig når jeg bruger tør shampoo.

Marc Jacobs Daisy dream parfume

Mmh. Den her parfume dufter SÅ godt. Jeg elsker den og selvfølgelig har jeg allerede været ude og købe en ny. Det er min favorit hverdags parfume.

Loreal perfect match foundation i farven 1.5 N Linen

Perfect match/true match foundationen er altså i min make-up samling. Den er let til medium dækkende, hvilket gør den helt perfekt til hverdags brug. Farveudvalget er virkelig godt og jeg veksler lidt mellem flere forskellige, alt efter årstid.

Matas vandfast øjenmakeup-up fjerner

Jeg bruger aldrig andre øjenmakeup-up fjernere end denne fra Matas og har derfor også altid et par stykker som back up når jeg løber tør. Den er mild, dufter neutralt og fjerner makeuppen super let og hurtigt.

Loreal brow stylist definer i farven brunette

Jeg købte den her bryn pen sidste sommer da jeg var i USA og det er desværre ikke lykkedes mig at finde den herhjemme. Ellers ville jeg uden tvivl købe den igen, da det klart er den bedste bryn pen jeg har fundet som ikke er high end.

Miqura moisturizing Bio-cellulose coconut face mask

Den her maske kom ikke med på billedet, men derfor vil jeg stadig lige nævne den. Jeg er virkelig blevet glad for at bruge sheet masks og den her var en fornøjelse at bruge. Duften var dejlig mild og den efterlod min hud super blød og lækker. Jeg kunne helt sikkert godt finde på at købe den igen.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flyvende hår og den flotteste kimono