Fødselsdags-konkurrence: Maria Nila true soft shampoo & conditioner

Et førstehåndsindtryk: Oktobers LF beauty boks

look-fantastic-box-oktober-2017

Temaet for oktobers Look Fantastic boks er Indulge me og består af 6 produkter, hvoraf et er eksklusiv til månedens boks, hvilket jeg synes er meget fedt. Der er lidt af hvert til selv-forkælelse og selvom det ikke er min yndlings boks, så synes jeg helt sikkert der er nogle fine ting i blandt!

Modelco Instant Radiance concealer

Første produkt er denne concealer som er eksklusiv til månedens boks og derfor kun kan fås ved at købe boksen. Det er en lysgivende concealer som minder lidt om den populære Touche Èclat fra YSL og er derfor heller ikke fuldt dækkende. Men den virker som den skal, og konsistensen er nem at blende.

Bean Body Coffe bean & coconut body scrub

Jeg har sagt det før, men jeg er altså virkelig dårlig til at få brugt produkter i brev, så selvom den her lyder rigtig lækker, så ved jeg ikke lige hvornår jeg skal få taget den i brug. Den indeholder både kokosolie, e-vitamin og havsalt.

Monu skin Firming fiji facial oil

Jeg har et rimelig stort forbrug af ansigts olie om vinteren, så denne kommer belejligt! Jeg kan ikke helt finde ud af hvad den dufter af, men det er ikke min favorit duft, vil jeg sige. Selve olien er dog lækker og virker rigtig fugtgivende.

Skimono Hand mask

Jeg er ret vild med sheet mask konceptet og nu kan jeg altså også få dem til mine hænder. Det er lidt sjovt at skulle sidde med et par våde hansker på i en halv time for at få bløde hænder, men jeg glæder mig til at prøve den.

Lancer The Method: polish

Det er ikke så ofte at jeg bruger exfoliators i ansigtet men dette skulle eftersigende være Victoria Beckhams go-to produkt, så mon ikke at den er et forsøg værd.

Ciate Wonderwand mascara

Sidst men ikke mindst, var denne lille mini mascara i boksen. Jeg har faktisk aldrig prøvet noget make-up fra Ciata, kun neglelak, så jeg er lidt spændt på denne. Jeg er vild med den sølv indpakning med stjerner på låget og børsten ser god ud.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødselsdags-konkurrence: Maria Nila true soft shampoo & conditioner