En ny læderjakke til samlingen

ny-laederjakke-zara-med-nitterny-laederjakke-zarany-laederjakke-zara-med-nitter1

Egentligt er det allerede ved at være tid til at pakke læderjakkerne væk og finde de varme jakker frem igen, men jeg har altså en svaghed for overgangs jakker, især læderjakker, så da jeg fandt den her fine sag på tilbud i Zara var der ikke noget at gøre – den måtte med hjem! Min kæreste prøver ellers ihærdigt at overbevise mig om at jeg ikke har brug for flere jakker og han har jo ret, men I ved hvordan det er med afhængigheder. Det er lidt det samme med Mac læbestifter og t-shirt med print, jeg mangler jo ikke rigtig.

Anyway så har jeg allerede brugt den her læderjakke en del og jeg ved at jeg bliver rigtig glad for den. Så er det jo et godt køb, ikke?

8 ønsker fra erik bagger

erik-bagger-oensker

Erik bagger Encore messing bestik, Erik bagger XO spiritusglas, Erik bagger XO longdrink glas, Erik bagger Carmen rødvinsglas, Erik bagger Carmen hvidvinsglas, Erik bagger morter, Erik bagger Encore skål, Erik bagger Encore messing salatbestik, Erik bagger Carmen vandglas

Indlægget er lavet i samarbejde med Imerco, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Mens Frederik Bagger er gået hen og blevet et virkelig populært brand hos især den yngre generation, står erik bagger a/s lidt i skyggen og det synes jeg er en skam, for der er virkelig mange fine produkter i blandt. Jeg har fundet et par af mine favoritter fra Imerco, som gerne måtte flytte ind hos mig.

erik bagger a/s har mange forskellige serier og mine favoritter er lidt blandede fra de forskellige serier. Fra Encore serien er jeg særligt vild med bestikket og de fine skåle, mens jeg fra Carmen serien er helt forelsket i vin og vand glassene. Derudover er XO serien også virkelig smuk og perfekt til når der skal mikses drinks og serveres whiskey!

Hvis I er lige så vilde med erik bagger a/s, som jeg er, så hold øje med bloggen den næste måneds tid! Der kommer nemlig en sindsygt lækker giveaway op, som I ikke må gå glip af.

London tips søges!

towerbridge-london-tips

Nu er der kun 2 uger til vores London tur og selvom jeg allerede har besøgt byen op til flere gange, så er jeg altid frisk på et par gode tips, så jeg kan opleve noget nyt og suge til mig. Alle de kendte attraktioner som Tower bridge, London eye, Big ben osv. kender jeg, så jeg er mere på udkig efter små fine butikker, lækre spisesteder eller andre sjove ting som man ikke lige finder ved første Google søgning. Så hvis I ligger inde med et par anbefalinger, så tager jeg imod med kyshånd.

Matas natur med havtorn og økologiske blåbær

matas-natur-krops-serie

Jeg har været så heldig at få lov at teste en lækker serie fra Matas natur, nemlig deres body-serie med havtorn og økologiske blåbær. Matas natur er den miljøvenlige søster til striberne og er altså både svane mærket og astma- og allergi mærket (kun de parfumefri), hvilket selvfølgelig er rigtig lækkert.

De produkter som jeg har testet de sidste par uger er deres håndcreme, håndsæbe, deo roll-on, body butter og salt bodyscrub.

Først vil jeg starte med at sige at jeg virkelig elsker duften. Havtorn er en af mine favorit smage og dufte og kombineret med blåbærerne er det virkelig et match made in heaven efter min mening, så det er selvfølgelig et kæmpe plus – hvem vil ikke gerne dufte lækkert? Selv min kæreste som ellers foretrækker produkter uden parfume elsker den.

Håndcremen og body butteren er mine to favoritter blandt produkterne. De er begge helt tilpas fede, men trænger stadig hurtigt og nemt ind, så dem har jeg brugt virkelig meget allerede. Håndsæben har fået fast plads i køkkenet hvor vi manglede en, så den bruger vi også dagligt.

Body scruben har jeg faktisk ikke rigtig taget i brug endnu, men jeg har afprøvet den på mine hænder et par gange og den virker rigtig lækker. Deoen er det eneste produkt som jeg er lidt ”meh” omkring. Ikke fordi duften ikke er god, den er fantastisk, men selve effekten synes jeg ikke er lige så god som min simple Sanex.

Alt i alt er jeg meget positiv over serien, som desuden også findes med ansigts pleje, så hvis I mangler nogle velduftende og svanemærkede produkter, kunne de her være et ganske godt bud!

 

 

Et kig i denne måneds Goodiebox: Oktober ’17

oktober-goodiebox-beauty-boks

Boksen er modtaget som gave, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Girls night in er temaet for oktobers Goodiebox som indeholder 6 produkter hvoraf 4 er full size. Mit førstehåndsindtryk af boksen er okay, men det er bestemt ikke min yndlings boks. Der er lidt for mange, efter min mening, kedelige produkter med, men man kan jo ikke tilfredsstille alle hver gang.

Human+kind Body Souffle

Første produkt i boksen er denne krops creme som dufter friskt af .. Den står som værende full size, men der er kun 30ml i tuben, hvilket jeg ikke synes er meget af en body lotion af være, så det er måske lidt skuffende. Full size travel size måske, men det er måske at strække den lidt. Men selve cremen virker rigtig lækker og så er jeg helt vild med duften.

The Vintage Cosmetics Company Blemish wand

Jeg elsker den lyserøde indpakning på The Vintages Cosmetics produkter, men det her er bare ikke et type værktøj jeg bruger ret meget. Jeg har afprøvet den lidt på nogle hudorme og jeg synes virkelig at jeg skal trykke hårdt for at den virker, hvilket faktisk gør lidt ondt.

Balance Me BB Natural perfection cream spf 25

I ved at jeg elsker Balance me, så det her produkt blev jeg selvfølgelig glad for at se. Det er en BB creme med SPF. Som alle andre BB cremer så dækker den ikke ret meget, men den udjævner rødme og andre småfejl i huden, så den ser mere ensartet ud. Perfekt til hverdags brug!

Ling Dual moisture Emulsion

Jeg har aldrig hørt om brandet Ling før, men dette skulle være et rigtig alt-i-en produkt som kombinere fugt, serum og toner i en. Jeg er vild med lette løsninger, så denne glæder jeg mig meget til at tage rigtig i brug.

Iroha Hand mask gloves repair

Oktobers Look fantastic boks indeholdt også en hånd maske, som jeg endnu ikke har prøvet, så det bliver sjovt at se hvilke af de to som jeg synes bedst om. Jeg skal bare lige finde en god lejlighed til at få afprøvet dem.

Praha Fodfil

Jeg stod faktisk og manglede en ny fodfil, så denne kommer belejligt. Den virker noget mere ”blid” i overfladen end den jeg er vant til at bruge, så det bliver lidt spændende at se hvordan den virker. Jeg har heldigvis ikke super meget hård hud på fødderne, men derfor er det stadig lækkert med et godt fodbad en gang i mellem.

 

 

Older posts