Et førstehåndsindtryk: Augusts LF beauty boks

Nyt fra Ecooking: Derma ruller & super serum

ecooking-derma-ruller-super-serum

Produktet er modtaget til test, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Billigvoks har endnu engang været så søde at sende mig lidt produkter til test og denne gang drejer det sig om Ecooking. Jeg har længe gerne ville prøve en derma ruller, så det var bestemt ikke et svært valg. Sammen med derma rulleren modtog jeg også deres super serum som er et anti-age serum der hjælper med at reducere fine linjer og rynker i huden.

Jeg vil starte med at sige at jeg synes at hele derma ruller trenden er en smule gimmicky agtig. Hele idéen med at prikke en milliard små huller i huden for derefter at genopbygge den, synes jeg er virkelig underlig, men samtidig har det også tiltalt mig rigtig meget at prøve. Jaja, jeg er en sucker for underlig hudpleje. Og hvem ved om det virker.

Jeg har haft det lille sæt i 2 uger nu, men kun brugt det i en enkelt uge, da jeg ærlig talt var ret nervøs for at tage derma rulleren i brug. Men det var altså ikke så slemt da jeg lige kom i gang. Det svier lidt på huden efter man har brugt den, men det forsvinder så snart at man har brugt serummet så det er bestemt til at have med at gøre. Min hud har slået ret meget ud den sidste uges tid, men det tænker jeg er helt normalt når man netop går ind og ”ødelægger” huden for at genopbygge den. De sidste par dage har det været bedre, men jeg ser meget frem til at se hvordan min hud ser ud efter en måneds brug.

Jeg bruger derma rulleren om aftenen efter at jeg har renset mit ansigt, så serum og til sidst almindelig dagcreme/natcreme. Min hud føles rigtig blød om morgenen og på trods af at jeg har slået meget ud, så synes jeg allerede at min hud er blevet mere glat i overfladen. So far, so good. Jeg vil holde jer opdateret på projektet!

2 kommentarer

  • Anette Ninon

    Er spændt på at høre hvordan det går🍃🌸🍃

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mørk

      Ja, også mig! Jeg har hørt både gode og dårlige ting om derma rullere, så det er spændende at afprøve det selv 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et førstehåndsindtryk: Augusts LF beauty boks