Dermalogica HydraBlur primer

Turen går til Gøteborg med Stenaline

goeteborg-med-stenaline-outlet-one

Turen er modtaget som gave, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Forrige torsdag havde jeg taget en fridag fra arbejde. Jeg var nemlig inviteret en tur til Gøteborg med Stenaline for at kigge nærmere på deres nye outlet, Outlet One, på færgen Danica og så kunne vi selvfølgelig ligeså godt gøre en tur ud af det. Mor-datter tid når det er bedst.

Vi kørte hjemmefra i god tid, det gjorde vi. Men først måtte vi vende om fordi vi havde glemt billetterne og så var vi ved at køre ind i en campingvogn som nogen havde parkeret midt i overhalingssporet(?). Så da vi ankom til Frederikshavn lidt over 11 måtte vi nærmest løbe op gennem den lange gangbro, for at nå at komme med til det lille pre-meet-up som Stenaline havde arrangeret for os bloggere. Vi fik stukket et glas champagne i hånden og udleveret en lille goodiebag og så var det ellers tid til at gå ombord på færgen.

Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men færgen var i hvert fald noget større end jeg havde regnet med, så selvom turen tog 3½ time, gik tiden hurtigt når vi både skulle nå at udforske det nye outlet og gå ombord i den store frokost buffet. Derudover havde jeg jo godt selskab og så var der tilmed gratis WiFi på færgen, som dog var noget ustabilt.

Selve outlettet var virkelig stort og havde et super godt udvalg af både tøj, sko, accessories og lidt hårpleje. Mine sko var gået i stykker da vi løb, så jeg fandt mig et nyt, virkelig fint par fra Pavement til spotpris – dem må I se på et senere tidspunkt!

Vi ankom til Gøteborg ved 15 tiden og skulle først med færgen hjem igen klokken 20.30, så vi havde altså rig mulighed for at nå at udforske byen inden vi igen skulle vende snuden mod Danmark. Vi gik en tur på deres gågade og fik kigget lidt på nogle af de mange lækre svenske mærker. Jeg købte en ny læderjakke og en t-shirt som jeg havde kigget på herhjemme og da vi var blevet trætte i benene af at gå rundt, fandt vi en hyggelig lille café, hvor vi fik lidt varm kakao mens vi snakkede og kiggede på mennesker.

Det var første gang at både min mor og jeg var i Gøteborg, men bestemt ikke sidste. Der er så meget at opleve og selvom de knap 5 timer vi havde i byen var rigeligt til at udforske shoppingmulighederne, så er der mange andre seværdigheder som jeg også gerne ville opleve. Jeg har f.eks hørt at deres botantiske have skulle være så smuk og at forlystelsesparken Liseberg er et must, så næste gang tror jeg at jeg vil planlægge lidt mere end en 1-dags tur.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dermalogica HydraBlur primer