Gradual Tan fra Cocoa Brown

Min første ordre fra The Ordinary

ordinary-ordre1

Så er jeg langt om længe klar med et indlæg om de produkter som jeg bestilte fra The Ordinary for halvanden måneds tid siden. Den slags produkter kræver jo lige lidt tid at teste før man kan danne sig et ordentlig indtryk. Men det vil jeg mene at jeg har gjort nu. The Ordinary er et forholdvis nyt brand som specialisere sig i produkter med høj koncentration af ganske få ingredienser. I de fleste tilfælde indeholder produkterne ikke mere end et enkelt eller to aktive ingredienser. Og så er priserne meget overkommelige! Kæmpe win.

 

Natural Moisturizing Factors + HA

Den her er egentlig ikke et nyt produkt for mig. Jeg modtog den nemlig allerede i Look Fantastics februar boks og jeg har simpelthen været så glad for den. Så da jeg alligevel lagde en ordre måtte der selvfølgelig lige klikkes en back-up hjem. Jeg har stadig en lille smule i den gamle, så denne er ikke blevet åbnet endnu, men det er virkelig en god, helt almindelig dagcreme som fugter godt uden at fedte. Og så koster den en slik. Den er alle pengene værd.

Hyaluronic Acid 2% + B5

Hyaluronic er især godt til tør hud og eftersom at jeg lider en del af tørre plager i t-zonen, måtte jeg selvfølgelig prøve denne. Ud af de 7 produkter som jeg har prøvet er dette klart en af favoritterne. Jeg har brugt den om aftenen under min natcreme og ikke en eneste gang er jeg vågnet op med tør hud. Det er der altså aldrig nogen andre cremer eller serums der har kunne præstere.

Niaciamide 10% + Zinc 1%

Jeg har selvfølgelig reseachet en del inden jeg bestemte mig for hvilke produkter som jeg skulle prøve, og både Johanne og de søde damer fra pudderdåserne anbefalede denne. Og så kan man jo ikke gøre andet end at købe den. 10% lyder umiddelbart af meget og jeg tror altså at den har været med til at udtørre min hud en smule, hvilket selvfølgelig er lidt ærgerligt når det netop er et af mine problem områder. Men den skulle altså være særlig god til uren hud, så jeg tror at jeg skal have givet den en ny chance.

AHA 30% + BHA 2% Peeling Solution

Det her er det eneste af de serums som jeg har bestilt som ikke skal blive siddende på huden. Den fungere altså som en form for ansigtsmaske som man lader sidde i 10 min og derefter skyller af med vand. Det er en lidt speciel følelse at bruge en ”maske” som er så tynd i konsistensen men jeg har virkelig nydt at bruge den. Den hjælper med at give en mere ensartet hudtone og samtidig bekæmpe urenheder.

High-Adherence Silicone primer

Der er meget delte meninger om silicone primers, men jeg elsker dem altså, så da jeg så at The Ordinary havde lavet en, var jeg selvfølgelig nød til at prøve den. Den er meget let i konsistensen, hvilket er super dejligt og så ligger ens make-up så fint efter man har brugt den. Jeg ved ikke om jeg synes at min make-up holder længere, men jeg kan i hvert fald se en forskel på mine porer og fine linjer i huden efter brug. Til knap 50 kroner synes jeg bestemt at det er et godt køb!

Salicylic Acid 2% solution

Endnu et produkt til at bekæmpe urenheder. Dem kan man aldrig få for mange af, kan man? Denne skiller sig dog en smule ud fra de andre da den ikke skal i hele ansigtet, men blot duppes på hvis man har en enkelt bums eller to. Det er længe siden at jeg sidst har haft en alvorlig bums, men jeg har brugt den lidt hist og her når min hud er slået lidt ud og jeg synes at den virker.

Advanced Retinoid 2%

Udover at have en positiv virkning mod urenheder er denne også rigtig effektiv mod rynker og ar. Jeg er kun lige gået i gang med at teste denne, da jeg har haft nok at se til med alle de andre produkter. Men so far so good. Modsat Niaciamide serummet oplever jeg ikke at denne udtørre min hud, så det er i hvert fald et kæmpe plus.

 

Har I prøvet nogle af produkterne fra The Ordinary? Og i så fald, hvad synes I om dem? Det er i hvert fald ikke sidste gang at jeg ligger en bestilling hos dem og næste gang tror jeg at jeg vil prøve deres nye foundations!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gradual Tan fra Cocoa Brown