Status på maj '17

Et kig i denne måneds Goodiebox: Maj ’17

goodiebox-maj

Boksen er modtaget som gave, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Så er det blevet tid til at tage et nærmere kig på maj måneds Goodiebox som landede i min postkasse for en uges tid siden! Jeg synes denne måneds boks er okay, ikke fantastisk, men bestemt heller ikke dårlig. Der er både lidt make-up og lidt hudpleje hvilket jeg synes er rigtig dejligt! Lad os kigge på sagerne..

 

Migura Moisturizing Bio-cellulose coconut face mask

Jeg er blevet ret vild med sheet mask på det seneste så den her faldt selvfølgelig i god jord. Jeg har faktisk allerede brugt den og jeg synes den var virkelig lækker. Selve sheetet er godt gennemfugtet, hvilket er ret vigtigt ved sheet masks og den efterlod min hud sindsygt blød. Jeg synes dog at formen var en lille smule off, men det kan også være at mit ansigt bare er mærkeligt. Den passede i hvert fald ikke lige så godt, som andre sheet masks jeg har prøvet, men alt i alt var jeg rigtig tilfreds med den.

La Theorie Des Volcans Noir Eternae Masque Exfoliant

En god skrub går man aldrig galt i byen med. Denne indeholder vulkansk sand og skulle være rigtig god til at fjerne døde hudceller. Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at prøve den, men jeg synes det er et spændende produkt. Og så er jeg ret vild med indpakningen.

Inca Oil Pandora Oil

Jeg bruger olie til alt. Håret, kroppen, ansigtet.. Det hele! Jeg elsker en god olie, så sådan en er selvfølgelig altid velkommen. Denne her er til håret og jeg er sikker på at vi nok skal blive gode venner. Den virker i hvert fald rigtig lækker!

Ardell Professional Lashes

Jeg bruger aldrig falske øjenvipper. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af det, men det er par er en god anledning til at øve mig lidt. Jeg synes det ser så fint ud når det er gjort ordenligt og så er det jo en god måde at pifte et look lidt mere op på hvis man f.eks skal i byen.

Bellápierre Gel Eyeliner

Jeg er ret kræsen når det kommer til eyelinere og bruger faktisk stort set kun pot gel liners. Denne slags i pen form er som regel dem jeg kommer dårligst ud af det med, og denne er desværre ingen undtagelse. Jeg synes virkelig ikke at den er ret nem at arbejde med, så det bliver udelukkende til den våde kant under øjet at jeg vil bruge den.

Benefit Gimme Brow

Gimme Brow og farvede øjenbryns gels er efterhånden blevet ret populære, men jeg er ikke rigtig hoppet med på vognen. Mine bryn er slet ikke fyldige nok til at jeg kan nøjes med en farvet gel, men den er rigtig fin til at give lidt ekstra fylde når jeg har tegnet mine bryn op. Farven jeg har fået er nr. 3 og den er det perfekte match til mig.

 

Denne måneds boks er desuden lavet i samarbejde med Hvisk så udover overstående indeholdt boksen også en rabat kupon til Hvisk på 20% og så er der mulighed for at vinde 5000kr til Hvisk ved at uploade et billede af den fine boks med hashtagget #goodieboxbyhvisk på instragram.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status på maj '17