Hårbørsten som du har brug for i dit liv

hh-simonsen-wet-brush

Produktet er modtaget som gave, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Jeg har tidligere erklæret min kærlighed til HH simonsens wet brush, som efter min mening er den absolut bedste hårbørste på markedet og så er den tilmed til at betale. Efter flere års tro tjeneste var min gamle sorte ved at være lidt medtaget, så da jeg så at HH simonsen lancerede en håndfuld nye, meget fine, forårs farver var det selvfølgelig tid til at slå til. Jeg har valgt farvene wild pink (venstre) og wood rose (højre), som begge er super fine lyserøde farver. Wood rose er min favorit, men wild pink er virkelig også fin og meget girly. De er limited edition og kommer begge i sæt med matchende spiral-elastikker. Så hvis I ikke allerede kender til den populære wet brush, kan jeg kun anbefale jer at prøve den!

Et førstehåndsindtryk: majs LF beauty boks

maj-look-fantastic-beautybox

Måneden beautyboks fra Look fantastic landede faktisk allerede i min postkasse i starten af sidste uge, men eftersom at bloggen har holdt en meget lang weekend, er jeg kommet lidt bagefter med indlæg. Bear with me.

Anyway.. Så er den stadig ret aktuel og I skal selvfølgelig ikke snydes for mine tanker om boksen. Jeg er helt vild med selve boksen den her gang, den fine pink farve med rosegold skrift er lige i øjet! Kombinationen er produkter er til gengæld en lille smule off efter min mening. Jeg er ved at være sådan lidt halvtræt af at få så mange produkter i brev-form. Det er selvfølgelig et luksus problem, men jeg en tendens til ikke rigtig at få dem brugt og hvis jeg endelig gør, bruger jeg sjældent et helt brev, hvilket jo er en skam og spild af produkt. Når det så er sagt, så synes jeg helt bestemt at der er nogle spændende produkter med, som jeg glæder mig til at prøve. Lad os kigge nærmere på de enkelte produkter..

 

James Read H20 Tan Mist

Hov, har jeg ikke allerede den her? Den var med i aprils goodiebox og som jeg nævnte i det indlæg, ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal stille op med alle de tanning produkter. Jeg er ligbleg og jeg forestiller mig ikke at blive ”tanned” lige foreløbig. Jeg har endnu ikke prøvet den og jeg ser det heller ikke ske i den nærmeste fremtid.

Glov Quick Treat

Det her produkt har jeg faktisk også allerede et brev liggende af. Hvor jeg har det fra, er jeg lidt i tvivl om. Jeg er helt sikker på at jeg ikke selv har købt det, da jeg aldrig bruger make-up wipes til at fjerne make-up. Jeg nyder virkelig at fjerne min make-up om aftenen, selv når jeg kommer hjem fra en bytur, så make-up wipes har aldrig været en ting jeg rigtig har brugt. Jeg synes idéen om hurtigt at kunne fjerne det værste make-up selvom man er doven, er god, men det er nok bare ikke for mig.

Scrub Love Hydrating Coconut Oil Bodyscrub

Endnu et produkt i brevform, som jeg har svært ved at se hvordan jeg skal få brugt op i løbet af en gang. Det er måske heller ikke meningen, men jeg kan ikke være den eneste der hader at have åbne brevprodukter stående? Udover det synes jeg at det er et lækkert produkt at modtage. Jeg elsker bodyscrubs og den her med kokos og tranebær er jeg sikker på bliver et hit. Indpakningen synes jeg også er ret fin (hvis vi ser bort fra at det er et brev), og det vinder altså altid hos mig når produkterne er i flot emballage

Nuface by Carol cole Prep-n-glow

Det første rigtig spændende produkt i boksen efter min mening er den her ”textured cleansings cloth”, som jeg virkelig glæder mig til at tage i brug. Den kan bruges både til at fjerne make-up og til at give huden et ekstra boost af fugt efterfølgende og det er helt sikkert sådan jeg vil bruge den. Den indeholder Hyaluronic acid, som jeg er blevet ret glad for at bruge, så det er spændende.

Real Chemistry Luminous 3-minute peel

Det her er virkelig også et spændende produkt efter min mening. Det er en peeling i gel form som skal masseres ind i huden for at fjerne død hud. Jeg har kun prøvet den på min hånd indtil videre, men er allerede ret vild med den. Den absorberes ret hurtigt men efter ganske få sekunder kunne jeg begynde at rulle min døde hud af. Det er lidt ærgerligt at det er så lille en prøve, men sådan er det jo desværre nogle gange med de her bokse.

System Professional Solar Sun Oil

Hårolie er en af de få hårprodukter som jeg bruger dagligt, så en ny til samlingen er selvfølgelig mere end velkommen. Jeg kender ikke i forveje mærket, men olien virker rigtig lækker. Duften er en smule til den parfumerede side til min smag, men den aftager heldigvis forholdvis hurtigt i håret.

Mellow Baked eyeshadow i Peach

Farven på den her øjenskygge er virkelig fin. Jeg elsker lyse peachy highlighting farver og den her virker rigtig lækker. Jeg tror den vil fungere perfekt både over hele øjenlåget og som diskret highlighter.

 

På mini roadtrip til Hindsgavl slot

hindsgavl-slot-outfit

Som jeg snakkede om i det her indlæg, er tiden min kæreste og jeg har sammen for tiden, begrænset. Derfor er det blevet rigtig vigtigt for mig at vi får noget ud af den tid vi har, i stedet for bare at ligge på sofaen og stene serier en hel eftermiddag. I dag pakkede vi derfor bilen med snacks og godt humør og kørte mod Fyn, uden nogen decideret plan. Vi endte med at gå en lang tur ved Hindsgavl slot, kigge på søde rådyr og spise lækker sushi i Middelfart, inden turen igen gik mod Jylland. Det har virkelig været en skøn eftermiddag/aften og dejligt med lidt rigtig kæreste-tid efter et par uger hvor vi begge har arbejdet meget.

Status på april ’17

status-paa-april

1. Min søde kæreste er begyndt på hans nye job. Det skulle selvfølgelig fejres med de dyreste (og mest insta-venlige) kager vi kunne finde i Vanilla!

2. Jeg har fået nye naboer. Og de fester. Ikke sådan en gang i mellem. Sådan hele tiden..

3. ..Og så har de den vildeste vandpibe jeg til dato har set. Et meter højt guld gevær. Hvor køber man den slags?

4. Jeg kom til at sætte en bøtte rødkål på min pæne kalender fra Atelier Aarhus. Den var utæt. Nu er den ikke så pæn længere.

5. Min fars respons da jeg ikke nåede på apoteketet efter p-piller inden påske: *meget begejstret* så skal jeg være bedstefar!” Jaaaa, nej. Det skal du ikke.

6. Jeg har langt om længe fået min Mac velvet teddy læbestift tilbage! Mine svigerforældre hentede den for mig.. Doven much?

7. Jeg har for første gang i det nye år holdt en lille mini ”pause” fra bloggen. En hel weekend uden indlæg blev det til. Nu føler jeg mig frygtelig bagefter.

8. Men til gengæld drak jeg en hel masse rødvin og bestilte ferie i Italiten til sommer.

9. Der har virkelig været mange opsigelser, fyringer og nye ansættelser på mit arbejde den sidste måneds tid. Bunden (eller toppen, om man vil) blev nået i fredags, da min chef sagde op.

10. Jeg har været i Legoland for første gang i år. Det kan ikke anbefales at gøre med tømmermænd.

(11.) Og så har jeg selvfølgelig trukket en vinder af By Noor give-awayen! Den heldige blev Dorthe Bille, som modtager en mail snarest.

 

Pæne bolig ønsker og 25% hos Moodings

mooding-udsalg

Bloomingville bordlampe, Frederik Bagger whiskey glas, AYTM vase, Design Letters travel journal, AYTM krukkeFuture Planner uge kalender

Moodings og Justspotted kører lige pt. kæmpe udsalg hvor der er mulighed for at spare 25% på hele sortimentet,(Gubi og Oliver furniture undtaget) så der er altså virkelig penge at spare hvis man alligevel står og mangler lidt nyt til hjemmet. Jeg kan i hvert fald altid bruge lidt nyt, sådan tror jeg at de fleste har det?

De fine glas fra Frederik Bagger har jeg længe haft et kig på, så jeg tror at det er på tide at slå til! Det samme gælder kalenderen fra Future planner og den fine vase fra AYTM. Rejsekalenderen fra Design Letters har jeg overvejet at købe som en lille gave til min kæreste, så vi kan samle vores minder fra fælles rejser.

Koden I skal bruge for at få rabat er BD25 og den gælder på begge shops til og med i morgen. Så I har stadig lidt tid at løbe på hvis I vil gøre brug af tilbuddet.

Older posts