Et kig i mine saved items på Asos #5

Skønhedsfavoritter fra marts ’17

skoenheds-favoritter-fra-marts

Jeg nyder selv at læse om andre folks månedlige favoritter, det er virkelig en fin måde for mig at finde inspiration til hvilke produkter jeg gerne selv vil prøve og så har jeg også lidt savnet at dele mine egne favoritter med jer herinde. Derfor er de månedlige favoritter tilbage – skønhedsfavoritter fra den forgangne måned. Og vi starter med marts!

Marts måned har budt på en del nye favoritter. Jeg har haft rig mulighed for at teste og prøve en masse nye ting. Nogle bedre end andre, men et par stykker er jeg alligevel blevet så glad for at jeg har brugt dem stort set hver dag siden jeg modtog dem og derfor er de selvfølgelig kommet med i denne måneds favoritter.

Anastasia Modern Renaissance palette

Selvfølgelig er min Modern Renaissance palette fra Anastasia med i mine favoritter. Det er praktisk talt den eneste palette jeg hiver fat i lige for tiden. Selvom farvene er ret varme, fungere den virkelig til alt. De mest simple, fine looks til de mere mørke, smokeyeyes. Jeg elsker den

Luxie 120 blender brush

Luxie stiftede jeg første gang bekendtskab med da jeg var så heldig at modtage denne i februars Goodiebox og siden er vi blevet rigtig gode venner. Min make-up har været meget simpel i marts måned, med ret basis øjenskyggelook og der har jeg været virkelig glad for den her til at blende med.

Beauté Pacifique One step cleansing water

Jeg modtog den her med posten i starten af måneden og vidste med det samme at den ville blive en favorit. Den minder utrolig meget om Biodermas Michellar water, som må siges at være et holy grail produkt for mange. Forskellen er ikke stor, men jeg synes at den her fra Beauté Pacifique fugter min hud bedre og det har den virkelig brug for lige for tiden.

The Ordinary Natural moisturizing factors +HA

Dagcremen fra the Ordinary var med i februars Look Fantastic boks og jeg har brugt den lige siden. Hvis jeg kun måtte vælge en favorit den her måned, ville det uden tvivl blive denne. Den giver virkelig god fugt uden at være for fed og så er den perfekt som base under min foundation, hvilket må siges at være ret vigtigt for en dagcreme. Jeg har desværre snart brugt det hele, men til den pris så bestiller jeg nok et par stykker ekstra hjem.

Trend it up chrome lipgloss

Da Nyx lancerede deres metals lipglosses forelskede jeg mig hurtigt i trenden og kort tid efter var jeg en tur over grænsen hvor jeg faldt over den her lipgloss fra Trend it up, som, så vidt jeg ved, er DMs eget mærke. Den kostede under en 20’er og jeg har brugt den virkelig meget i løbet af den sidste måned. Jeg elsker at looket er ret simpelt, men stadig specielt.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et kig i mine saved items på Asos #5