Når mandagen lever op til sit halv dårlige ry..

Status på februar ’17

status-paa-februar-skael-shampoo

Yes, jeg har fået skæl.

Mine naboer er flyttet. Sådan, in the middle of the night agtigt, uden at give nogen som helst melding til udlejer. Det er underligt, men jeg sætter alligevel pris på at jeg ikke længere skal høre på deres kolikbarn.

Jeg har købt 9 nye planter den her måned. 9! Deriblandt to Alocasia Polly og nej, det var ikke meningen. Min kæreste siger at jeg har et problem. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret.

Søsterne Grenes nye forårs katalog er desuden kommet i butikkerne. Der er mange pæne ting, det siger jeg jer. Jeg holder fri den dag.

Jeg var ikke rigtig klar over at jeg manglede reality i mit liv, men har I set ”gift ved første blik”? Heller ikke mig. Men jeg har læst Miriams recaps, og det lyder som noget jeg har brug for at se.

Paradise er jo også begyndt..

Jeg tog en lidt hurtig beslutning den anden dag og oprettede en ny instagram (@moerkblog), som er forbeholdt bloggen her. Det kan jeg godt mærke at jeg ikke rigtig fik tænkt ordentlig igennem. Men tak til alle jer 17, der gider følge mig. Vi får det fedt.

Violet Voss’ Holy Grail palette er langt om længe kommet på lager igen hos Beautybay. Selvfølgelig 100kr dyrere nu, det er klart..

Føtex er allerede stoppet med at sælge de gode fastelavnsboller. Jeg havde forestillet mig at jeg kunne trappe stille og roligt ned gennem marts måned og nu er jeg tvunget ud i en kold tyrker. Det er ikke okay.

Det er desuden international pandekage dag i dag, hvis nogen mangler en undskyldning for at bage pandekager..

2 kommentarer

  • RIP Fastelavnsboller… Men til gengæld betyder det, at den lokale bager begynder at bage verdens suverænt bedste hindbærsnitter igen, og det gør det på en måde okay 😀

    Kram
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mørk

      Har din lokale bager ikke bagt hindbærsnitter mens der har været fastelavnsboller?!! Det synes jeg jo i sig selv er en skandale. Man må aldrig, ikke bage, hindbærsnitter! 😮
      Og nu har du givet mig lyst til hindbærsnitter, så det tror jeg at jeg vil ned og købe!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når mandagen lever op til sit halv dårlige ry..