Status på januar '17

Februar ønsker

februaroensker

Vee Speers plakat, Clinqiue bronzer, Kailijumei læbestift, AYTM magasinholder, Love Tea Superfood hair teatox, Arne Jacobsen bordur, Ikea Ivar vægskab

Januar er uden tvivl årets mandag og selvom dette års januar ikke har været den værste, er det alligevel rart at den er ovre. Det betyder nemlig 1. at der er gået løn ind og 2. at vi kan sige hej til februar; årets korteste måned. Jeg synes det er ret fint at man har valgt at ligge årets korteste måned lige efter den, som uden tvivl, virker som året længste. På den måde føler man hurtigt man er kommet godt ind i det nye år og det kan jeg meget godt lide.

Vi har som sagt fået løn og jeg har allerede – mentalt – brugt det meste. En ting som jeg stensikkert skal have investeret i, i februar er Ivar vægskabet fra Ikea. Lige siden Acie snakkede om den, har jeg ikke kunnet få den ud af mit hoved. Det er virkelig en overset perle og med lidt sort maling er jeg sikker på at det bliver helt perfekt til min spisestue. En anden ting som jeg virkelig har forelsket mig i er Thirteen plakaterne fra Vee Speers og især nr. 6 er en favorit. Jeg nåede aldrig rigtigt at hoppe med på hele trenden omkring Birthday Party plakaterne men jeg spår at den nye Thirteen serie bliver mindst lige så populær. Deruodver har jeg haft kig på de fancy læbestifter fra Kailijumei længe og så er magasinholderen fra AYTM noget af det mest perfekte jeg nogensinde har set – prisen er desværre også derefter.

Hvad går I og drømmer om at bruge penge på?

 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status på januar '17