Jeg drømmer om at iføre mig.. #2

jeg-droemmer-om-at-ifoere-mig-statement-tshirt-guld-detajler-velplejede-bryn

Benefit Goof proof bryn pencil, Pixi bryn gelé, Valentino taske, H&M jeans, Zign ankelstøvler, Calvin Klein logo t-shirtPernille Corydon øreringeAsos netstrømperCluse ur

Den seje statement t-shirt fra Calvin klein og fine guldsmykker. Jeg har længe været vild med den ikoniske logo t-shirt fra Calvin Klein, men aldrig fået taget mig sammen til at købe den. Lige nu overvejer jeg det dog kraftigt og jeg tror at valget falder på den klassiske sorte model. Derudover er jeg blevet helt vild med guld smykker. Jeg har ellers altid været en silver-kinda-girl, så min samling af guldsmykker er meget minimal, men det skal der laves om på!

Derudover blev jeg ret overrasket over hvor billig den lille fine Valentino taske er, så den er røget direkte ind på min ønske seddel! Hvad går I og drømmer om at iføre jer?

Et kig i denne måneds Goodiebox: Februar ’17

goodiebox-februar-2017-five-years

Boksen er modtaget som gave, men meninger og holdninger er som altid mine egne

For 5 år siden modtog jeg min aller første Goodiebox. Jeg var med lige fra den spæde start og i den her måned kan Goodiebox altså fejre 5 års julilærbum. Jeg har sidenhen haft afmeldt den månedlige boks, men er nu endelig tilbage igen. Selvom jeg hver måned modtager Look Fantastic beauty boksen har jeg altså savnet Goodiebox’en. Det er der selvfølgelig flere grunde til, men en af de væsentligste er den variation af brands og produkter som Goodiebox har at byde på, som jeg ikke synes er ligeså god hos de andre udbydere på markedet.

Denne måneds boks er bestemt ikke nogen undtagelse hvad det angår og jeg må indrømme at jeg blev mere end almindelig glad for overstående boks. Goodiebox har virkelig ramt hovedet på sømmet med den her boks, som udelukkende indeholder full size produkter. Der er virkelig værdi for pengene, så hvis man går og overvejer at tilmelde sig, ville nu være et rigtig godt tidspunkt at gøre det på.

Lad os kigge lidt nærmere på indholdet..

Sleek Makeup i-Divine ineral based Eyeshadow Palette i farven Au Naturel 601

Det første produkt jeg hev op af boksen var den her øjenskygge palette fra Sleek, som indeholder 12 øjenskygger i neutrale farver. Ud af de 12 farver er 8 af dem matte og 4 af dem shimmer, hvilket gør det til den perfekte all-in-one palette. Et par af de matte farver er dog lidt tørre i det (ikke dem alle), men de 4 shimmer farver er alle virkelig lækre. Jeg forestiller mig at det her ville være en rigtig god palette til rejser, da den har alt hvad man skal bruge både til et let hverdags look og til et smokey eye.

HEVI Sugaring 100% Naturligt Hårfjerningsprodukt 

Hårfjernings produkter er ikke noget jeg har den helt store erfaring med. Hvis jeg skal være ærlig så foretrækker jeg til hver en tid min badeolie og en skraber, så det her produkt er nok det af de 5 jeg er mindst glad for. Jeg har selvfølgelig tænkt mig at prøve det, men jeg har svært ved at forestille mig at det er et produkt jeg kommer til at blive rigtig glad for. Men nu må vi se!

Luxie 120 Detail Round Blender børste

Makeup børster kan jeg aldrig få for mange af og den her virker rigtig lækker. Luxie er ikke et mærke jeg kender i forvejen, men jeg elsker designet! Detail børste vil jeg bestemt ikke kalde den da den er forholdvis stor, men den er helt sikkert rigtig fin til at blende med. Jeg glæder mig i hvert fald til at lege lidt mere med den

Emite Makeup Diamond Heart Creme

Jeg elsker highlightere, så den her lille sag er kærkommen. Det er en lys creme highlighter, som jeg forestiller mig vil være helt perfekt at bruge i inderhjørnet af øjet og under brynet. Emite makeup er heller ikke et brand jeg kender i forvejen, men jeg glæder mig meget til at prøve det ordentlig af. Den her highlighter virker i hvert fald lækker.

Unani dermo defenze face mask

Sidst men bestemt ikke mindst så indeholdt boksen den her ansigtsmaske fra Unani. Jeg elsker at afprøve nye ansigtsmasker og derfor var det her nok også det produkt i boksen som jeg glædede mig allermest til at tage i brug. Jeg har prøvet masken i dag og jeg må indrømme at jeg var noget overrasket over konsistensen. Den er meget tynd og nærmest vandagtig, hvilket gør at den trænger utrolig hurtigt ind i huden. Da jeg skulle vaske den af igen var det nærmest som om at al produkt var blevet absorberet af min hud og da jeg var færdig var min hud virkelig blød.

 

 

 

Lidt om sygdom og dårlig samvittighed

outfit-sygdom-daarlig-samvittighed

Jeg har været ramt af utrolig dårlig samvittighed hele dagen. Ikke fordi at jeg har gjort eller sagt noget dumt, men fordi at jeg har været nød til at melde mig syg fra arbejde på grund af influenza. Det er første gang at jeg melder mig syg fra mit nye arbejde, og jeg føler virkelig at jeg lader min kollega lidt i stikken ved at blive under dynen. Jeg ved godt at alle kan blive ramt af sygdom og det er helt okay, men det går mig alligevel ret meget på.

Det er selvfølgelig ikke meningen at man skal gå og have dårlig samvittighed over at være syg. Jeg har bare været utrolig rastløs fordi at jeg har haft det for skidt til at foretage mig noget som helst andet end at ligge under dynen og have ondt af mig selv og så bruger jeg automatisk meget energi på at tænke. Det er en halv dårlig cocktail, så nu tror jeg at jeg vil fokusere lidt mere på at blive rask end på at tænke over om jeg kan”være bekendt” at melde mig syg igen i morgen.

 

Repost: 10 tips til nye bloggere

blog-tips-for-new-bloggers

1. Gør hvad du kan li og vær dig selv!

Det her er muligvis det bedste råd der er at give! Skriv om hvad du har lyst til, når du har lyst til det og lad dig ikke påvirke af hvad andre synes. De fleste kan li en blog hvor personligheden skinner igennem og man kan mærke at personen bag skærmen brænder for det de skriver om..

2. Læs andre blogs og kommenter!

Følg med på andre personers blogs, facebooksider osv. Vis interesse og kommenter når du føler du har noget at sige. Jo mere interesse man viser for andre og deres blogs jo større er chancen for at de gengælder det, og det er en god måde at promovere sin blog på. Men tænk over hvad du skriver og sørg for at kommentarerne bærer præg af at du faktisk har læst indlægget. Jo mere tanke der er lagt bag jo bedre – det er de færreste der synes det er fedt at deres kommentarfelt bliver brugt som en opslagstavle til at reklamere for egen blog eller en giveaway. Og husk, det er svært at forvente folk følger med og er aktive på ens blog hvis man ikke selv er det på andres!

3. Vær aktiv på andre sociale medier

Facebook og Instagram er de perfekte steder at promovere din blog, opret en facebookside til din blog, inviter alle dine venner og opfordre dem til at gøre det samme. Når du har gjort det så husk at være aktiv – svar på kommentarer, beskeder, repost dine indlæg og del små hverdagsglimt. Gør det samme med Instagram og du er allerede godt på vej til at få opbygget en læserskare. Der findes desuden et hav af sider på Facebook der er lavet til at man kan dele sin blog og sine indlæg, så brug dem! Men husk: alt med måde, ingen gider få smidt 20 links og opdateringer i hovedet om dagen, hverken på Facebook eller Instagram.

4. Blog regelmæssigt

Det er de færeste der gider følge en blog hvor der måske bliver udgivet et enkelt indlæg i måneden, så se om du kan sørge for at blogge regelmæssigt så dine læsere har noget at komme tilbage til. Men når det så er sagt, så ha i mente at kvalitet er bedre end kvantitet. Jeg vil hellere læse et godt indlæg i ugen end jeg vil læse 5 halv-dårlige.

5. Find et blog design du er tilfreds med

Brug lidt ekstra tid på at lave dit blog design så du er helt tilfreds med det. Lav noget originalt som man kan kende din blog på og vær ikke bange for at eksperimentere. Sørg for at have en enkel baggrund hvor der ikke sker for meget, f.eks bare en plain hvid, da det hurtigt kan virke afskrækkende hvis der sker for meget. Det vigtigste er at du finder noget du selv kan li og som du føler du kan stå inde for og som indikere hvilken type blog du har.

6. Billederne betyder noget

Selvom man måske ikke lige føler man har budget til at kaste flere tusind kroner efter et spejlrefleks kamera med ekstra objektiver, så er det altså noget man bør overveje. Selvfølgelig kan man have en blog hvor man kun bruger mobilbilleder, men det visuelle udtryk er, for mig, bare mindst lige så vigtigt som teksten, så overvej om det er værd at spare op til. Det behøver jo ikke koste en bondegård, og man kan komme langt med et standard objektiv. Derudover vil jeg anbefale at holde alle billeder i samme bredde og centrerer dem  for at skabe et visuelt lækkert udtryk.

7. Opret bloglovin

Bloglovin er den ultimative måde at finde, læse og følge blogs på, så hvis du ikke allerede har kastet dig ud i at oprette en konto så sætter du læsningen her på pause og kommer igang med det samme! Bloglovin fungere på den måde at du opretter en konto hvor du tilføjer din blog, derefter kan du gå ind og få et bloglovin ikon som du kan indsætte på din blog så folk der kommer ind på din blog kan trykke på det og derefter følge dig. Derefter ligger du i deres ”reader” så det er nemt for dine læsere at holde sig opdateret om hvornår der er nye indlæg på din blog. det er smart, virkelig smart!

8. Blog af de rigtige årsager

Blogging skal være sjovt, det er 100% det der driver værket. Gør det fordi du nyder det og ønsker at dele ud af en interesse du har, det kan være mode, skønhed, fotografering, indretning mm. Hvis den eneste grund til at du blogger er at du hørt at du kan få gratis ting, blive inviteret til events og tjene penge ved at lave sponsorerede indlæg, så kan du være helt sikker på at det ikke holder i længden. Selvfølgelig kan der være nogle rare goder ved det, men det skal ikke være det der motivere dig da det er langt fra alle bloggere der tjener penge på at blogge eller får gaver regelmæssigt.

9. Lad dig ikke afskrække

I starten kan det hurtigt komme til at virke som om man snakker til sig selv, hvis ens views måske ikke lige er tårnhøje eller der aldrig bliver lagt en kommentar. Men lad vær at lade det afskrække dig fra at fortsætte, som nævnt i punkt 8. skal du gøre det for din egen skyld og ikke for andres, så skal du nok få læsere, kommentarer og sidevisninger på et tidspunkt. Folk skal lige ha chancen for at opdage dig..

10. Giv ikke op!

Endelig, den vigtigste af dem alle; Giv ikke op! Det er vigtigt at huske på at ting tager tid, og selvom det er en kæmpe kliche så blev Rom ikke bygget på en dag. Rigtig mange bloggere starter op og blogger måske et par uger eller måneder hvorefter de lige så stille dropper det igen hvis de ikke kan se fremskidt, men hvis du nyder det, så bliv ved! Hvis det skinner igennem at personen bag skærmen brænder for det de laver skal læserne, kommentarerne og sidevisningerne nok komme med tiden

En stille lørdag i mit nye yndlings nattøj

hunkemoeller-natsaet-sort-satinProduktet er modtaget som gave, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Jeg snakkede allerede tidligere på ugen om mit nye fine natsæt fra Hunkemøller, men I skal selvfølgelig ikke snydes for et par billeder. Jeg lever nærmest i det når jeg er herhjemme og i dag er ingen undtagelse. Vi havde gæster i går aftes til lidt god rødvin og brætspil, så i dag står den på afslapning. Jeg stod forholdvis tidligt op og gik ned og købte rundstykker og siden har vi bare hygget på sofaen med lidt serier. Jeg elsker virkelig den slags stille lørdag morgener

Senere i dag er jeg dog nød til at hoppe i noget andet tøj. Jeg skal nemlig igang med at male mine to Ivar skabe som jeg købte tidligere på måneden. Jeg var ude og købe grunder og maling igår, så nu mangler jeg sådan set bare at tage mig sammen – men det er nærmest også den største opgave i dag.

I må have en dejlig lørdag!

Older posts