What I want to wear: red & white Adidas

Something about being privileged..

at være priviligeret artikel i jyllandsposten

I søndags bragte Jyllandsposten en artikel om unge der flytter hjem til deres forældre igen som jeg var medvirkende i. De fleste af jer ved sikkert allerede at jeg flyttede tilbage til mine forældre i sommers. Inden da har jeg både boet med en veninde, en kæreste og alene og det var derfor 6 år siden at jeg sidst havde boet hos mine forældre. Jeg har aldrig rigtig fortalt om omstændighederne omkring flytningen – hvorfor jeg gjorde det og hvordan mine forældre havde det med det.

Sagen er den at jeg tilbage i april valgte at stoppe min daværende uddannelse som designteknolog med speciale i indkøb. Det var på mange måder overhovedet ikke en uddannelse for mig og selv da jeg var gladest for det følte jeg mig aldrig rigtig tilpas i det. Jeg fortryder derfor på ingen måde beslutningen, selvom nogle måske vil mene at jeg, med kun et enkelt semester tilbage, lige så godt kunne færdiggøre det. Selvom beslutningen på ingen måde var svær at træffe, satte den mig i den uheldige situation at jeg ikke havde mulighed for at blive boende i min daværende lejlighed, både på grund af at det var en studiebolig, men også økonomisk var det svært at skulle betale en lejlighed alene uden SU og kun med et deltidsjob. Jeg havde aldrig forestillet mig at jeg skulle hjem til mine forældre og bo igen, men her blev jeg altså sat i en situation hvor jeg ikke følte jeg havde så mange andre muligheder.

Da jeg i sin tid flyttede hjemmefra gik der ikke mere end et par uger inden mit gamle barndoms værelse var lavet om til et nyt soveværelse til mine forældre, så ikke nok med at jeg ikke selv havde råd til at bo, så havde mine forældre faktisk heller ikke rigtig plads til mig. Det første lange stykke tid jeg boede hjemme sov jeg derfor på en madras på min lillebrors værelse og levede praktisk talt i min kuffert. Det var selvfølgelig slet ikke optimalt, men på trods af besværlighederne omkring det vidste jeg med det samme at mine forældre ville finde ud af det for at hjælpe mig bedst muligt. På den måde har jeg altid været ekstremt priviligeret, mine forældre har altid gjort alt hvad de kunne for at hjælpe mig. På nogle punkter kan man måske endda argumentere for at de har gjort mig et par bjørnetjenester – jeg lærte foreksempel første at vaske tøj og lave mad da jeg flyttede hjemmefra.

Jeg overvejede aldrig muligheden for at mine forældre ville sige nej til at jeg skulle flytte hjem igen. Det var på en måde en selvfølge for mig. Det lyder måske lidt forkælet for nogle, og det er det måske også – det ved jeg ikke, men jeg føler mig i hvert fald meget priviligeret at komme fra det hjem og den familie jeg gør.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

What I want to wear: red & white Adidas