10 things you didn't know about me #3

3 new foundations from the drugstore

3 foundations from the drugstore loreal perfekt match true match infallible 24h max factor whipped creme billigvoks

Ja, altså.. Det var jo ikke fordi at det var meningen at jeg lige skulle have hele 3 nye foundations indenfor en uge.. Men guderne skal vide at jeg elsker et godt tilbud!

Det hele startede med at billigvoks tilbød mig at teste Whipped creme foundationen fra maybelline som de forhandler til en formidabel pris. Jeg mindes at have ejet den da jeg var yngre, men kunne slet ikke huske hvordan den var så jeg tænkte at jeg ville give den et forsøg. Jeg valgte farven light ivory, som er et ganske udmærket farvematch til mig da jeg er ret bleg. Den er, som navnet antyder, meget cremet og det er jeg ikke så vant til – jeg foretrækker mine foundations forholdsvis lette og med medium dækning. Jeg vil sige at whipped creme foundationen er fuld dækning og derfor er jeg ikke så vild med at bruge den i hele ansigtet. I stedet har jeg brugt den som en form for concealer der hvor jeg har brug for lidt ekstra dækning, primært rundt om næsen og på hagen og det fungere den fint til!

Ugen efter jeg havde modtaget Max Factor foundationen var jeg et smut i Flensborg med min mor og priserne på make-up i tyskland er altså en del lavere end herhjemme. Tilfældigvis var jeg ved at løbe tør for min favorit foundation, True match fra Loreal (i tyskland hedder den åbenbart Perfect match?). Jeg valgte farven rose vanilla som er lidt mørkere end rose ivory som jeg har brugt hen over vinteren og den passer faktisk allerede perfekt efter at jeg har fået lidt kulør. Den er medium dækkende, men kan bygges op til fuld og så er den så nem at blende pga. den lette konsistens.

Som om 2 nye foundations ikke var nok, så var jeg et par dage senere et smut i Matas som tilfældigvis havde tilbud på Loreals Infallible 24h foundation som jeg havde tilbage i december og elskede! Hvordan siger man nej til det? Jeg valgte farven true beige, og selvom den er lidt lysere end true match foundationen kan jeg stadig bruge den nu her, men den bliver nok for lys så snart jeg får lidt mere sol. Den er en smule tykkere i konsistens end True match men lettere end Whipped creme foundationen og jeg vil sige at den er medium til fuld dækning. Den er ligesom True match foundationen super nem at blende og ligger sig flot..

Så sådan gik det altså til at jeg blev 3 foundations rigere! Jeg bruger desuden min buffing brush fra Real techniques til alle 3 – det er min klare favorit når det kommer til foundation..

Har I prøvet nogle af dem og i så fald, hvad synes I om dem?

2 kommentarer

  • Nanna

    Nogle gode butikker i Flensborg du kan anbefale? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mørk

      Til make-up synes jeg især DM og Rossmann køre med nogle gode priser, men douglas er også et besøg værd. Og så ligger der sådan et magasin-agtigt center, som forhandler lidt dyrere mærkere også, men det kan jeg ikke lige huske hvad hedder på stående fod 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 things you didn't know about me #3